GeorgBrandes

47 Endelig har Selma Lagerlof i sin 1933 paa Dansk udgivne Bog »Høst. Fortællinger og Taler« S. 50— 56 fortalt om Brandes’ Betydning for hendes Gennembrud. Ogsaa i Finland spores Brandes’ Paavirkning; til Belysning heraf synes der dog endnu kun at være Tidsskriftlitteratur at henvise til. Hans Betydning for Litteraturhistorikeren, Prof. Werner Soder- hjelm, lader sig. bl. a. spore i dennes Selvbiografi samt hans Bog om Oscar Levertin og gennem en Anmeldelse af Brandes’ Samlede Skrif­ ter i T idsskriftet »Nya Argus« for 16.— 5.— 1919. I samme Skrift har den finske Litteraturprofessor Gunnar Castrén i 1927 skrevet en ind­ holdsrig Nekrolog, hvori han nævner »Konstellationen: Ibsen, Strind- berg, Georg Brandes« som dem, der mere end nogen andre indvirkede paa den Generations Opfattelse af, hvad Verden og Mennesket var; gav dem et Livssyn, som de aldrig helt kom bort fra, selvom de paa mange Punkter senere søgte at korrigere Resultaterne. Og paa Spørgs- maalet om hvad det var, Brandes gav dem, svarer Gunnar Castrén: »Det var vel nok først og fremmest Følelsen af, at Litteratu­ ren var noget, der stod i nøjeste Sammenhæng med Livet, at Lit­ teraturen var Handling og Kamp, at den ikke var en Drømmers stille Idyl, men skabtes for at forme Menneskene og paavirke de­ res Tanker.« Og Werner Soderhjelm, der ved Brandes’ Død var finsk Minister i Stockholm, skrev herfra til »Politiken« bl. a.: »Hele den litterært interesserede Ungdom i Finland i Slutnin­ gen af forrige Aarhundrede voksede op med »Hovedstrømninger­ ne« ... De lærte os at læse, elske og bedømme Litteraturen, de blev for mange ved Siden af Brandes’ andre kritiske Skrifter et Møn­ ster og en Ledetraad for lange Tider fremefter, maaske for Livet. Snart var der ogsaa andet, som fangede os i Billedet af Brandes: Det var hans utrættelige Kamp for de undertrykte Folk, for de forfulgte Individer, for Sandheden og Retten ... Han talte, han skrev for vor Sag ...« Adskillige Baand knyttedes efter Foredragsrejsen til Finland 1887, hvor Brandes særlig tolkede de store russiske Forfattere; det kneb dog Tilhørerne at forstaa det Danske, og det vakte en vis Opsigt, da en An­ melder i den Anledning foreslog Brandes at tale Tysk i Stedet! Det var naturligvis særlig den svensktalende Del af Befolkningen, Brandes kom i Kontakt med; men bl. a. ved sine Sympatitilkendegi