GeorgBrandes

48 velser overfor Finlands Kamp mod det russiske Overherredømme naae- de han videre ud. Om Georg Brandes og Tyskland har Professor Vald. Vedel en Ar­ tikel i »Tilskueren«s Festskrift 1912; en tysk Litteraturhistoriker J. Overmans skriver i »Stimmen der Zeit« 1927 om »Georg Brandes als europäischer Kritiker« bl. a.: »Hans Værk er nu afsluttet, og som det gennem Aartier er ble­ ver vurderet for Offentligheden, er det ikke at undre sig over, at Troen paa den særdeles store Kritiker Georg Brandes har været en Selvfølge for de mange, der søger litterær Belæring, ja ogsaa for mange, der har givet en saadan. Der er ikke Tvivl om, at den rastløse Arbejders omfangsrige Livsværk er et overvældende Be­ vis paa hans Forstands Rækkevidde og Klarhed som paa hans V il­ jes Kraft. Med saa herlige Gaver havde han kunnet blive en virke­ lig stor Kritiker,; hvis ikke en skæbnesvanger Lidenskabelighed fra Begyndelsen af hans Virksomhed og stadig siden havde hem ­ met hans Aands frie Udfoldelse. Det er ikke alene af litterære Grunde at beklage. Brandes’ Skrifter er fulde af vurderende Dom­ me over Livets højeste Spørgsmaal. Hverken det han siger om en Personlighed eller et Værk, ejheller Maaden han siger det paa, gør det let for Læseren at øve selvstændig Kontrol. Alt afhænger altsaa af, om den Garanti Brandes formaar at stille for Paalideligheden af sine Domme, svarer til hans Berømthed. Det er desværre ikke T il­ fældet.« ... I Brandes’ Bog om Berlin kan naturligvis findes adskilligt til Be­ lysning af hans Forhold til Tyskland; hans Brevveksling med Nietz­ sche er trykt i 3. Bind af dennes »Gesammelte Briefe«. Prof. Otto Je­ spersen skriver i »Tilskueren«s Festskrift 1912 om »Brandes og engelsk Litteratur«, og i samme Forbindelse kan nævnes den engelske Kriti­ ker Edmund Gosses Bog »To Besøg i Danmark«, der oversattes 1912 og bl. a. fortæller om hans Indtryk af Brandes og Samtidens Danmark i 70’erne. Samme Aar skrev H. G. W ells i »Gads danske Magasin« (S. 265) om Brandes: »Han staar for os ikke alene som den store fremragende Dan­ sker, men som en Verdensrepræsentant for den saa sjeldne For­ ening af Frihedsaand og Lærdom, der er Literaturens Værn og Haab. Livsbetingelsen for al Literatur ligger midt imellem hin Ærbødighed for Fortiden, som lammer, og den Foragt for Forti­ den, som ødelægger, og hele Georg Brandes’ Livsværk viser paa dette Punkt en saa sikker og overlegen Ligevægt, at jeg er vis paa, at om vi i Dag i Literaturens Republik skulde vælge en Konge eller Talsmand, kunde vi ikke vælge nogen anden end ham.«