GeorgBrandes

54 Gerning i Landet, hans Forhold til Danmark. I disse Halvfjerd­ sernes Aar vandt hans Aand den Sejr,hvis Frugter stadig nærer os; i disse Aar led han det personlige Nederlag, der gjorde ham ensom iblandt os. Da han vendte tilbage fra Berlin, var han som Skribent evropæisk i Form og Format — og i de følgende 40 Aar, hvori han levede og virkede, blev Evropa hans Avditorium.« Ogsaa ved udenlandske Universiteter led Brandes Skuffelser. Saa tidligt som i Efteraaret 1875 søgte han gennem sin Ven, den tyske Vi­ denskabsmand Lazarus i Berlin, Docentur ved et Universitet i Schweiz, hvilket ikke lykkedes. Alligevel giftede Brandes sig i Sommeren 1876 — og dermed begyndte en omflakkende Tilværelse. Efter skiftende Ophold hos Venner af ham og hans tyskfødte Frue fulgte en Fore­ dragsturné i Sverige og Norge; Emnet var Søren Kierkegaard, og i nog­ le derpaa følgende Maaneders Ophold i København udarbejdede Bran­ des saa sin Bog om denne Danmarks største F ilosof samt Essay-Sam­ lingen »Danske Digtere«, til hjem lige Angreb atter tvang ham Sydpaa efter en juridisk Sejr over Modparten, som var »Fædrelandet«s Red­ aktør Carl Ploug. Det saa en Overgang ud til, at det skulde lykkes den landflygtige Litteraturkender at finde T ilknytning til Universitetet i Wien, men de m inisterielle Forhandlinger løb ud i Sandet — man kan læse nærme­ re herom i anden Del af hans »Levned« Siderne 230— 37. Ogsaa det blev et Fata-Morgana, og Brandes slog sig for Alvor ned i Berlin, som blev hans Tilholdssted de følgende seks Aar, 1877 til 1883. Belæsset med Pakker og Bagage holdt Brandes — foreløbig alene — sit Indtog i den tyske Hovedstad. Stemningen aftegner han selv i følgende Linjer: »Jeg havde den underligste Følelse, da jeg satte mig ned i mit fremtidige Sovekammer paa en Kasse som Stol ved en anden Kasse som Bord, med en ussel Stump Lys. Jeg var lige kommen hjem efter at have vandret ensom omkring i Gaderne, hvor Jernskod­ derne var rullede ned for Butikerne, og Folk i den fugtige Okto- bertaage saa fremmede og ligegyldige ud. Jeg sad nu og spurgte mig selv: Kan jeg erhverve mig en Plads i dette Land? Hvorfra skal jeg faa de nødvendige Penge? — De første uundgaaelige Ud­ gifter forekom mig kolossale. Og Alt, hvad jeg besad, var et Laan paa 3000 Kroner, som min Broder ædelmodigt havde forstrakt mig med. Aandeligt følte jeg mig fuldstændigt alene; dog det plagede mig ikke, styrkede mig snarere; jeg var vant til Isolerthed... Jeg vilde nu for tredie Gang begynde forfra og lære mig Tysk, saa jeg beherskede det til Fuldkommenhed, og kunde skrive det med per