GeorgBrandes

62 vedblade (»Dagbladet«, »Berlingske Tidende« og »Fædrelandet«) vægret sig ved at offentliggjøre. Konferensraadinde Hauch, Enke efter den afdøde Digter, har derfor anmodet Redaktionen af nær­ værende Maanedsskrift om at optage den med den T ilføjelse, at hendes afdøde Mand udtrykkelig til hende har ytret det Ønske, at denne hans Udtalelse maatte blive trykt i et af Bladene.) »A f alle de unge Mænd, som jeg i den Tid, jeg i Kjøbenhavn har været Professor ved Universitetet, er kommet i Berøring med, veed jeg Ingen, der i æsthetisk Begavelse og Kundskaber i denne Retning kan sættes ved Siden af cand. mag. G. Brandes, hvorfor jeg ubetinget anseer ham fo r at være den meest Berettigede til at beklæde den Post, som nu ved min Død er bleven ledig.« Rom, den 17de Februar 1872. C. Hauch. Kort forinden havde Brandes paa Hauchs Opfordring indsendt en Ansøgning til Universitetet om Ansættelse som midlertidig Docent med et Honorar paa 800 Kr. aarlig; Brandes siger selv: »Den eneste Ansøgning, jeg har rettet til Universitetet — men jeg modtog ikke en­ gang et afslaaende Svar.« Tyve Aar skulde gaa, inden det saaledes ledigtblevne Professorat blev besat; som en anden »Søslange« dukkede Spørgsmaalet dog op adskillige Gange i Mellemtiden. I Efteraaret 1875 gjorde den nye Kul­ tusminister Fischer et mislykket og lidet flatterende Forsøg paa at lø­ se Spørgsmaalet; to Aar efter gjorde Brandes saa selv op med denne uholdbare og enerverende Situation, idet han, som Aaret forud havde giftet sig, tog Ophold i Tyskland, hvor han i de følgende næsten seks Aar slog sig igennem som Skribent i videste Forstand. Forinden tilstilledes der Brandes en Adresse, underskrevet af 45 ansete Mænd, deriblandt de senere Professorer Erslev, Høffding, V il­ helm Thomsen og W immer. Det hedder heri blandt andet: » -------------- y j maa dybt beklage, at Vejen til en Lærestol ved vort Universitet, som De frem for Nogen var kaldet til at beklæde, gennem denne Strid er bleven spærret for Dem, og at man har ka­ stet Vrag paa saa sjældne Evner i et lille Land, hvor end ikke den mindste Kraft burde lades ubenyttet.« Den 5. Oktober 1877 holdt Brandes sin sidste Forelæsning inden Afrejsen — om Aftenen fejredes han af nogle Venner, hvoriblandt Holger Drachmann, som i et Afskedskvad tolkede sine Følelser ved denne Lejlighed. Inden sin Afgang som Kultusminister i 1880 søgte H. Fischer end