GeorgBrandes

63 nu engang at løse Spørgsmaalet: Brandes og Københavns Universitet, dennegang støttet stærkt af C. Berg. Om dette Intermezzo beretter Brandes: »Overfor mig var han (Berg) nærmest venlig, betragtede mig som Partifælle og Medsammensvoren, der burde beskyttes. Han vilde for at gaa udenom Konsistorium foreslaa, at der paa Finans­ loven bevilligedes mig 3000 Kroner aarligt som ekstraordinær Do­ cent. Han og Hørup skulde sætte Sagen igennem. Jeg blev i Berlin samvittighedsfuldt underrettet om alle de Stadier, denne Sag efter dansk Vis gennemgik. Den gav Anledning til omstændelige politi­ ske Forhandlinger, til hvad man respektstridigt turde kalde det uendelige Sludder om Ingenting; men Berg var sikker paa sin Magt til at gennemføre Bevillingen, især da man i Fischer havde en Minister, som var den gunstig. Sagen blev trukket ud fra Mid­ ten af Juli til Slutningen af December. Da Finansudvalget samle­ des for at give sin Betænkning den sidste Form og intet andet var tilbage end at Navnene skulde underskrives, erklærede Kammer­ herre Jacob Scavenius pludselig, at han ikke vilde stemme for Be­ villingen til mig, og Højre sluttede sig til ham. Derpaa afgav Grev Holstein selvsamme Erklæring paa egne og Frede Boj sens Vegne. Sagen maatte da gaa til Afstemning, og ved den fik Bevillingen 8 Stemmer mod 7. Berg og Hørup mente endnu at kunne faa Flertal for den i Folketinget, uagtet Høgsbro dér ogsaa var imod m ig; men saa bad Minister Fischer Berg om at lade Sagen helt gaa ud, da han ikke mere kunde — d. v. s. turde — gaa ind paa Bevil­ lingen. Han frygtede som i 1875 for sin Taburet.«1). Efter disse politiske Fiaskoer tager det private Initiativ Sagen op med det Resultat, at der i Sommeren 1882 tilsendes Georg Brandes en Skrivelse med følgende Indledning: »I de fem Aar, som er forløben, siden De forlod Deres Fædre­ land for at bosætte Dem i Udlandet, har den Erkendelse stadig ud­ bredt sig i videre Krese, at det Bidrag, som De er i Stand til at yde til det danske Aandslivs Fremme, er saa betydeligt, at man højlig maa beklage, at De paa Grund af Forholdene er nødt til at ned­ lægge saa meget af Deres Arbejde i en fremmed Litteratur. Tillige har den Overbevisning bestandig vundet stærkere Tilslutning, at De i udmærket Grad besidder Betingelserne for gennem det mundt­ lige Foredrag og den personlige Paavirkning at vække og nære vi­ denskabelig Sans og videnskabeligt Liv hos den studerende Ung­ dom. Det er derfor naturligt, at Ønsket om, at De maatte kunne bevæges til at vende tilbage til Deres Fædreland, levende føles af mange. *) Levned II, S. 330— 31.