GeorgBrandes

64 En Forening af Mænd og Kvinder, som ønsker at være ukend­ te overfor Dem, tillader sig derfor at tilbyde Dem en Sum af 4000 Kr. aarlig i 10 Aar for at bevæge Dem til ved Siden af de private Forelæsninger, som De i de senere Aar jævnlig har holdt ved K jø ­ benhavns Universitet, at holde offentlige Forelæsninger samme Steds.« Denne saakaldte »private Professorgage«, som Pietro Krohn sag­ des at have givet Stødet til, modtog Brandes, idet han dog i sin Svar­ skrivelse bl. a. pointerede: »Saa betydelig den Sum, De tilbyder mig, end er som tilveje­ bragt ved private, frivillige, anonyme Bidrag, saa vilde dog Hensy­ net til Sagens pekuniære Side ikke kunne bevæge mig til Opbrud; thi jeg vil efter al Sandsynlighed ved at forlade Berlin tabe i aar­ lig Indtægt omtrent saa meget, som Deres Velvilje sikrer mig. Men jeg har altid ment, at mit egentlige A rbejdsfelt laa i Danmark, og jeg har altid holdt den Tanke fast, at saa snart der aabnede sig en Mulighed for mig til en Eksistens i Danmark, var det mig en Art Pligt at gribe den. For at De har givet mig denne Mulighed i Hæn­ de, er jeg Dem oprigtigt taknemmelig.« Dermed var Problemet løst for en længere Aarrække — i over 8 Aar lod man det hvile saa nogenlunde, til Skyerne atter trak sammen. Dennegang blev den danske Rigsdag Skuepladsen for en politisk Holm­ gang, der i »Rigsdagstidende« strækker sig over op mod halvandet Hundrede Spalter, som langtfra alle er uden Interesse. Udgangspunktet blev et længere Andragende til Regering og Rigs­ dag, der i korte Træk indeholdt følgende Synspunkter: Man ønsker ikke paany at rejse Striden om den ubesatte Professorpost, men kun at fremhæve de økonom iske Følger, det har haft fo r Brandes, at han ikke er blevet Embedsmand, men har været henvist til at ernære sig selv med Familie som Privatdocent og kritisk Skribent samt af en pri­ vat Understøttelse, der snart vil bortfalde; man anmoder derfor Sta­ ten om at træde til, uden at nogen af den Grund tænker paa at afvæb­ ne Modstanden mod Brandes. A f egen Drift fremsender Andragerne deres Henvendelse i Haab om, at Staten her som andetsteds er villig til at anerkende Værdien af et ærlig ment og fremragende Forfatterskab, selv om det er i Opposi­ tion; fra de forskelligste Sider vil man antagelig indrømme, »at man aldeles ikke vilde kunne tænke sig vort Aandslivs og vor Litteraturs Udvikling i de sidste 20 Aar uden ham «; Sagen ønskes da ogsaa be­ tragtet som et rent Undtagelsestilfælde — og Skrivelsen slutter: