GeorgBrandes

66 tet uheldigt valgt, men anerkendte at der ellers havde været god Grund til at støtte Sagen. I Debatten, der tæller over ca. et halvt Hundrede Spalter i Folketingstidende, deltog iøvrigt — foruden det nævnte Ud­ valgsmindretal — Professor H. W . Scharling, Dr. Pingel, H øjskolefor­ stander Falkenstjerne, Socialdemokraten, Redaktør Harald Jensen, Kultusministeren, J. F. Scavenius, Lars Dinesen, Harald Holm, Klaus Berntsen og Redaktør Viggo B jørnbak ; Forhandlingerne sluttedes den 6. Marts med en lang Tale af Berg, der bl. a. udtalte: »V i raadne op i et saadant lille Samfund, dersom vi ikke give de forskellige Kræfter, fra hvilken Side de end udgaa, Albuerum og Betingelser for frit at kunne tage Del i det aandelige Livs Rø­ relser den Regel, at den Fugl, man sulter mest, synger bedst, den lider jeg ikke; den Formel for Etablering af Aandsfrihed tror jeg ikke, de Herrer skuffe nogen med Jeg vil sige, at dette Andragende kan Folketinget ikke sige Nej til.« Det gjorde Tinget da heller ikke; det blev vedtaget med 52 St. mod 25 og oversendt til Landstinget, hvor Forslaget den 31. Marts im idler­ tid nedstemtes med 39 Stemmer mod 16, hvorefter det bortfaldt. Men det følgende Aar stod Sagen atter paa Finanslovforslaget med et Mindretal bag sig. Ordføreren var atter Proprietær Tutein, der den 15. Marts 1892 indledede Forhandlingerne herom og bl. a. fandt, at den Omstændighed, at det ifjo r uigennemførlige Forslag atter var taget op, nærmest antog Karakteren af en Demonstration, da Situationen saa absolut ikke havde bedret sig. Dette sidste viste sig at være rigtigt; omtrent de samme Mænd fø r­ te omtrent ligesaa lange Forhandlinger som Aaret før, blot var Mini­ steren nu Professor Goos, som i hvert Fald ingenlunde var Brandes bedre stemt end sin Forgænger. Han fandt, at Brandes’ »M issionsvirk­ somhed var rettet direkte imod det nuværende Samfunds Opfattelse af de moralske og religiøse Problemer«, medens Dr. Pingel slog fast, »at denne Sag, der skulde gaa saa stille og roligt gennem den par­ lamentariske Skærsild som muligt, er bleven greben af den politi­ ske Hvirvel og draget lige midt ind i denne, og videre kunde man sige, at den er blevet behandlet, bearbejdet og lagt til Rette i det partipolitiske Giftkøkken ... indrettet til om muligt at være en Krigsmaskine, som kan anvendes i Gruppernes Kamp indbyrdes.« Blandt andet drog man Festen med Fakkeltoget for Brandes det foregaaende Aar med ind i Debatten, man talte med Forargelse om, at