GeorgBrandes

70 med forbitret Modstand, betragtedes som radikal Nedbryder af na­ tionale Værdier, der medførte jød isk Indtrængen i nordisk Kultur, saa slog Brandes om til den modsatte Yderlighed: fra naiv Opti­ misme og Godtroenhed til ligesaa naiv Menneskeforagt og Pessi­ misme. Derimod sprang han Mellemleddet: Selvforstaaelsen, Selv­ kritikken over — og det var antagelig dette, der mere end noget andet bidrog til at skille ham fra besindige og selvoptagne Lands­ mænd.« Og Skildringen slutter: »Man kan have aabent Ø je for visse Svagheder i hans Karak­ ter, man kan paa mange Punkter have en Mening, der afviger fra hans, men man kan ikke frakende Georg Brandes den dybe Alvor, den ægte og ærlig mente Patos, der hviler over hans Livsgerning.«1) Stammefrænders Bedømmelse af Georg Brandes’ Indsats bør heller ikke forbigaas. Saaledes giver Forfatteren Henri Nathansen i sit Por­ træt af Brandes et interessant Bidrag, selv om det i første Række sø­ ger at belyse Personligheden gennem dens Forbindelse med jød isk Na­ tur; og de modsigende og modstridende Træk søger han derpaa at samle til et Helhedsbillede »ikke blot af Brandes’ aandelige, men af hans sjælelige Fysiognomi, saaledes som det traadte mig i Møde, util­ sløret og upaataget i Ly af det Venskabsforhold, hvori han udløste sit inderste Indre og viste sit dobbelte Ansigt i eet.« Brandes holdt ikke af, at hans jød iske Afstamning absolut skulde spille ind ved Omtale eller Vurdering af hans Gerning. Men selve Race- spørgsmaalet har naturligvis optaget ham i hans Kamp for de under­ trykte Folks Frigørelse og i hans Modstand mod Nationalisme. Paa Bogserien »Frem«s Omslag »V or Jord« skrev han d. 1. Okto­ ber 1899 en Artikel om »Dreyfus og Jødehadet«; heri gennemgaar Brandes de tre Hovedkilder til dette Had: Religionshadet, Racehadet og Hadet til de i Livskampen i visse Maader stærkere rustede. Efter at have begrundet det første skriver han bl. a.: » I dette Aarhundrede er Racehadet stærkere end Religionsha­ det, som er aftaget med den aftagende Tro. Racehadet er evigt 1) jvf. et Brev fra Jul. Lange, optaget i Bogen om ham (Saml. Skr. XIV, S. 524): »En af Grundmodsætningerne mellem dig og mig bestaar deri, at min Indignation har vendt sig imod mig selv (hvis deri skulde ligge no­ get Rigtigt, saa beror det til min Skam derpaa, at min Indignation mod mig selv har været i en skrækkelig Grad berettiget) og at din Indignation har vendt sig imod Verden ...«