GeorgBrandes

73 der til Straf for Drabet af Verdens Frelser var spredt over Jorden. De nulevende Israeliter fremstilledes som Mennesker, der i haard- nakket Stridighed og Trods med forøvrigt næsten ufattelig For­ hærdelse klamrede sig til et længst overvundet religiøst Idéal af den strenge Gud i Modsætning til den kærlige. Naar jeg selv søgte at lægge dette til Rette for mig, plagede det mig, at Jøderne ikke tog Stilling til Jesus, der dog saa øjensynligt betegnede Fremskridtet inden for den Religion, han udvidede og ufrivilligt sprængte. Jesu overnaturlige Personlighed forekom mig iøvrigt ikke troværdig. Kravet af Tro, den Fordring, at Fornuften skulde tages fangen, vakte min dumpe Modstand, og denne Mod­ stand næredes ved min Moders faste Rationalisme, hendes ubetin­ gede A fvisning af ethvertsomhelst Mirakel. Under disse Omstændigheder tyede min unge Sjæl i Trang til Noget, den kunde dyrke, fra Asiens til Evropas Guddomme, fra Palæstina til Hellas, og klamrede sig med levende Regej string til den græske Skønhedsverden og dens Gudesagn. A f min hele lærde Opdragelse uddrog jeg dette Ene: Sværmeri for det gamle Hellas og dets Guder; de var mine Guder, som de havde været Julians. Apollon og Artemis, Athene og Eros og A frodite blev Magter, jeg i en ganske anden Forstand troede paa og glædede mig over, end nogen paa Sinai eller i Emaus aabenbaret Gud. De stod mig nær.« I Bogen om Vennen Lange forekommer ogsaa adskillige Bidrag til Belysning af Brandes’ religiøse Indstilling. I Juli 1861 var de sammen en Tur til Møen, og da de en Aften kommer sent h jem til deres Logi efter en Udflugt, hænder følgende, hvorom Brandes beretter: »Da vi ud paa Natten var komne hjem , skete der noget, som be­ rørte mig saa pinligt, at Ubehaget derved er levende hos mig, næ­ sten som da det hændte. Uden at nogen indledende Samtale var gaaet forud, kom Julius Lange pludselig frem med den Fordring til mig, at jeg maatte og skulde blive en Kristen, skulde dele hans Tro. Hans Udbrud rørte mig, og jeg forstod, at dette for ham var en Sag af saadan Vigtighed, at han mente sig berettiget til at sætte sig ud over alle Hensyn. Derimod følte jeg mig saaret af den Mo­ tivering, han strax derefter gav sin Op fordring: jeg dyrkede in­ gen anden Gud end Intelligensen, savnede det ene Fornødne, vilde tænke mig til Troen o. s. v. Det var min stolte Hellener. Hele hans theologiske Opfostring var kommet op i ham, steget ham til Ho­ vedet, og han talte som en Missionær. Jeg svarte intet, men har­ medes. Vi pakkede vort Tøj sammen til Opbrud næste Morgen og gik i Seng. Der var ikke Tale om at sove. Ud paa Natten hørte jeg Julius Lange’s Stemme. Han bad med høj Røst sit Fadervor. Det var højtideligt og pinligt. Kl. 4 stod vi op og gik til Stege, beg­ ge tause og ilde tilpas.«1) *) Nævnte Bog S. 30—31.