GeorgBrandes

76 af den religiøse Følelse; og det er nok, at han læser en Anmeldel­ se i »Fædrelandet« af Kierkegaards posthume »Synspunktet for min Forfattervirksomhed«, fo r at Længselen efter den store F løjte­ spiller med al sin Kraft skal vende tilbage; »Kierkegaard er for m ig«, skriver han den 27. Oktober, »hvad Grundtvig for (Jens) Pal. Müller, kvalitativt forsk jellig fra alle Andre.« Om de griben­ de Overvejelser, der har fundet Sted i Brandes’ Sind vidner Dag­ bogen for samme A ften : »Jeg er lykkelig. I de henved 14 Dage, der er hengaaet, er den Forandring skeet i mit Indre, jeg har lært at bede til Gud, lært at knæle og strække mine Arme mod Stjerne­ himlen ... Først og sidst jeg har faaet Fred og Ro i mit Indre, jeg er bleven en Christen. Jeg har søgt Hvile og fundet Hvile og Sa­ lighed i Bønnen, har kjæmpet seierrigt med mig selv, og Gud har været mig naadig«.« Inden Kierkegaards Paavirkning naar sit højeste, begynder Bran­ des dog at reagere mod den — og de religiøse Skrupler og Spekulatio­ ner tager langsomt af. I sin andetsteds omtalte Antikritik »Forklaring og Forsvar« af 1872 forekommer disse Betragtninger (S. 46— 4 8 ): »Hvad der forstaaes ved den frie Tanke, lader sig sige med to O rd: Overbevisningen om den frie Forsknings Ret er det Samme som Overbevisningen om, at der hverken i Naturen eller i Histo­ rien gives Enklaver, der ikke er underkastede de Love, som iøvrigt beherske Historie og Natur. Det er Overbevisningen om, at en Part af Vestasien ikke i et Spand af Oldtidens Historie er bleven styret efter helt forskjellige Natur- og Aandslove fra dem, som hele den øvrige Verden i Nutid og Fortid er og har været underkastet, og ikke har været Skuepladsen for saakaldte overnaturlige Begiven­ heder, medens Jorden iøvrigt fra Nordpol til Sydpol og fra de æld­ ste Tider indtil nu kun har været Skuepladsen for naturlige Begi­ venheder. Det er med eet Ord Overbevisningen om Naturens, om Historiens, om hele Tilværelsens Enhed, som den frie Forsknings Dyrkere bekjende, og ikke blot bekjende, men retfærdiggjøre. Thi al den Forskning, som hvert nyt Aarhundrede har føiet til tidli­ gere Aarhundreders Resultater, har retfærdiggjort og med utallige Røster i alle Tungemaal bekræftet og stadfæstet denne Overbevis­ ning. Det er den, som ingen Bibeltroende kan vedkjende sig, hvor meget han end kalder sig en fri Tænker, og det er den, som Ingen, der ikke bruger bevidst Usandhed som Middel, kan identificere med Irreligiøsitet, Usædelighed, fri Lyst, Frækhed eller deslige. Har man imidlertid først faaet Ordet Fritænker sat lig med Atheist, saa er det en let Sag at ophidse Masserne mod Fritænke­ ren. Vore Samfund ere jo endnu langt tilbage med Hensyn til Ag­ telsen for den personlige Overbevisning, og den Agtelse, som Stu