GeorgBrandes

78 vidste han, at han var Centrum og følte, at hans Nærværelse var en Æ re og en Glæde baade fo r Vært og Gæster. Da Selskabslivet fo r ham var Pauser under Arbejdet, trængte han, som han ofte sagde, til at hvile ud i Samtale. Han kastede sig da med hele sit nervøse Sind hurtig ind i et eller andet Emne, og før de Tilstede­ værende — han selv iberegnet — vidste deraf, havde den forvent­ ningsfulde og festlige Stemning grebet ham som en Beruselse. Og henrevet af sit eget Væsens Erobringsdrift og af sine egne Ords Magt over Sindene, befandt han sig snart »paa Tribunen« — hvor lille end Publikum var og hvor ligegyldig Sukcessen. Det var for ham som for den sceniske Kunstner Aflastningen eller Udløsnin­ gen, der var Maalet — »Spillet« var kun Midlet, Stimulansen, der gav Øjeblikket Farve, Duft, Lys, Liv. Han nød disse Øjeblikke, hvor han i sine Venners Kres, med sit Væsens Blanding af Verdenssmerte og Barnlighed, kunde hen­ give sig fuldt og helt uden at risikere Misforstaaelse. Kun Men­ nesker uden komisk Sans for1 det Menneskelige kunde forarges over »Usurpatoren«, der hensynsløst lagde Beslag paa det forsam ­ lede Publikum og som en fordringsfu ld Aktør halede Sukcessen i Land — navnlig naar der i Farvandet var en anden Berømthed, der kunde gøre ham Rangen stridig.« I det daglige Liv var Brandes beskedent anlagt, satte nødig andre i Udgift — og kom han uanmeldt paa Besøg hos en Bekendt var det altid med Forsikringen om , at han havde spist, og det eneste, man kunde faa ham til at nyde, var da et Glas Vin — ryge gjorde Brandes aldrig; maadeholden var han, ikke mindst ford i næsten hver Dag var en Arbejdsdag for ham. Og dog synes Snakken at have været ude efter ham paa dette Punkt, thi i Nathansens Bog (S. 193— 94) læses: »T il Underretning for de moralske forargede Afholdsmænd, der yndede at fremstille ham som en epikuræisk Lucullus (Fraad- ser), tjener, at hans daglige Frokost — der svarede til Invitatio­ nernes sædvanlige Omkvæd: »De træ ffer m ig ved mit tarvelige Frokostbord Kl. 1« — bestod af Brød, Smør, noget afskaaret Kød eller et Kyllingeben fra Gaardsdagens Middag og et Stykke Ost. Dertil Kaffe og et lille Glas god Konjak. ... Til Middagen, der var af ligesaa beskedne Dimensioner, drak han et Glas Rødvin ... han havde ingen Sans eller Smag for Mad, nød kun lidt, havde hverken Lyst eller Tid dertil.« Ogsaa Brandes Lejlighed vidnede om spartanske Vaner; Fru Rung skildrer hans Arbejdsværelse, som det var i hans Lejlighed fra hans sidste 16— 17 Leveaar paa Strandboulevarden 27, saaledes: enkelt, næ­ sten fattigt møbleret; et Skrivebord fra hans Studentertid — nu alt­ for lille til de vældige Bunker af Bøger og Blade — et Par Stole, en