GeorgBrandes

80 Brandes yndede ikke at blive tituleret Professor — »Dr. Brandes« var det almindeligst anvendte, Venner kunde tillade sig at benytte hans Signatur G. B. som Tiltaleform . Hjælpsom kunde han være under mange Former, f. Eks. naar han uden Hensyn til Meningen paa højere Steder talte de undertrykte Folks Sag. I »Dansk Forfatter-T idende«s Februarnummer 1919 stod som Indledning til en Brandes-Tegning af Skuespilleren og Tegneren Valdemar Møller et andet lille Træk om den Side af Brandes’ Væsen: »En ung, nødlidende Digter var kørt fast i økonom isk Henseen­ de; men det var hverken en Redaktør, Forlægger eller Teaterdirek­ tør, der h jalp ham over det døde Punkt, som desværre altfor man­ ge Forfattere kender af personlig Erfaring. Nej — den yngste af alle Skribenter traadte til. Georg Brandes kunde i en Avis have skrevet 10 Linier — med sit Navn under — og opfordret til en Indsamling, og for Brandes’ Skyld vilde et Par Tusinde Kroner hurtigt være indsamlet. Georg Brandes var sluppet lettest og billigst paa den Maade; men Georg Brandes ønskede overhovedet ikke at slippe fra noget, og først og fremmest ønskede han at hjæ lpe fuldtud. Det skulde ikke være nogen Almisse, og der skulde ikke akkorderes — den unge Mand skulde have Fred et Aarstid; 5000 maatte derfor været det m ind­ ste Beløb, der skaffedes til Veje. Ud fra disse Betragtninger fandt Georg Brandes paa sin Reol et saare værdifuldt Original-Manuskript, udbød det til Salg for 5000 Kroner, og Manuskriptet blev solgt og Digteren hjulpet.« Falder Talen paa »det Smaa« ved Brandes, maa det især blive hans irritable og let saarbare Sindelag som falder i Ø jnene; det skaffede ham mange Fjender. Med et Citat af Pastor Albert Schack, taler Alfred Ipsen i sin Bog om det at kunne hæve sig »til den rolige og ædle Overlegenhed, som findes hos den, der in ­ derst inde er uafhængig af Menneskers Meninger og Verdens Dom, fordi han er vant til at staa for en højere Instans, en Følelse, som Grundtvig har udtrykt med Hensyn paa den sande Kristen saa- ledes, at han »ser fra det hø je ned — med Smil paa Verdens Us­ selhed — med Trøst paa Jordens Møje.« »Dette Smil«, fortsætter Ipsen, »er noget af det, man dybest har savnet hos Brandes. Det viser, at han, saa rig en Begavelse han ogsaa er, dog ikke er nogen stor Mand. Han har i en vis For­ stand taget for alvorligt paa Tilværelsen, ford i han i en anden Forstand ikke har taget den alvorligt nok. Han har ikke formaaet at hæve sig til den Livs-Humor, som ikke blot Kristne, men ogsaa Filosofer har formaaet at hæve sig til, f. Eks. Sokrates i sin Døds­ stund. ,..« 1) *) Alfr. Ipsen: »Georg Brandes« III, S. 181.