GeorgBrandes

82 Liv, andre vil hæfte sig ved samme Forfatters Karakteristik, naar denne skriver: »Han blev med Tiden baade saarende og saarbar, miskendt og miskendende, udfordrende og mistænksom. Ethvert Angreb, selv det usleste og aabenlyst perfide, oprev ham. De idelige Stik, baade Naalestikkene og Pileskuddene, der berørte hans fremmede A f­ stamning og Natur, bibragte ham en Følelse af Uforenelighed og Uforbindelighed med Omgivelserne ... Han var og blev Danmarks ulykkelige E lsker.«1) I »Georg Brandes og hans Lærere« siger Professor Rubow (S. 4 2 ): »Brandes’ Livsopfattelse kan man vel ikke kalde Pessimisme, da han vedkender sig den Mening, at man lige saa lidt kan kalde denne Verden god eller slet som »blaa eller gu l«. Men den er et Sortsyn, i hvis Mørke de fleste Foreteelser bliver graa; en ofte proklameret Mistillid til Menneskene, Mistro til al Moral og al Metafysik.« Og med fast Haand placerer Rubow Georg Brandes, naar han i sin Nekrolog i »Litterære Studier«, efter en Omtale af de Aander, der gav hans bæftige Sjæl Næring, fortsætter: »Denne Ild i Sjælen kunde stundom svide andre, men den er det, som lyser op i hans Værk; denne Heftighed kunde virke fra­ stødende, men det er den, som gør, at man endnu rives med af hans Bøger. Derfor vil, naar med Tiden V irkningerne af hans Agi­ tation og Lære har tabt sig, og naar man ikke længer kan tale om Tilslutning til og Modstand mod »Brandesianismen«, hans Værker endnu læses af dem, som bryder sig om Læsning.« Om Georg Brandes’ Privatliv er Oplysningerne sparsomme; lige- meget hvor man i de trykte og tilgængelige Kilder søger, er det nær­ mest et forbigaaet Punkt. I »Levned« giver Brandes selv nogle enkelte Strejflys, som her skal søges samlet til et Billede (paa samme Maade som dette Hovedværk hidtil er gennemgaaet og vil findes anvendt i de følgende Kapitler af nærværende Bog) — selvom det her paa Forhaand maa indrømmes, at et Helhedsbillede ikke kan blive Resultatet. I Afsnittet »Skole- og Studenteraar« er bl. a. nævnt en Barnefor- elskelse, der for et Tidsrum af syv Aar gjorde Brandes uimodtagelig for kvindelig Paavirkning; først under sit Pariser-Ophold i 1866, i Brandes’ 24. Aar, gør det svage Køn atter sin Indflydelse gældende. *) Nathansens Bog S. 317.