GeorgBrandes

84 den unge Spanierindes Dejlighed og overlegne Person. Breve fra Paris gennemkrydsede mit Sind som Dampere en Indsø, fik det til at skumme højt og bølge stærkt, efterlod lange Kølvandsstri­ ber. Ikke at hun selv sendte Brev, men hendes italienske Venner og Veninder skrev paa hendes Vegne, tilsyneladende i hendes Navn, beklagede i stærke Udtryk min urimelige Bortrejse, ønskede og krævede min Tilbagevenden, skildrede hendes Savn, undertiden hendes Vrede.« Og den arme Yngling ender i Højsommeren 1867 med at føle sig besat af den Tanke, at han bør gifte sig med hende! Omsider b ortvej­ res Fantasteriet, efterladende den Del af hans Sjæleliv, der grænsede op til det andet Køn, som en dybt oppløjet Mark, fyldt af den ene Trang og Tanke: Hvor trænger jeg til et Hjerte. Brandes betroede sig til en ganske ung og meget smuk Enke i sin danske Bekendtskabskreds; hun bragte den unge Mand tilbage til V ir­ keligheden, gengav ham Troen paa hans Fremtidsopgaver og — endte med at forelske sig i ham »med en Lidenskab, der lo af Hensyn«. Bran­ des staar dermed for første Gang i sit Liv overfor, hvad han selv kal­ der »en levende erotisk Virkelighed — elsker for første Gang som en Mand.« Og samtidig optages hans Tanker af endnu en Kvinde, dog paa helt forskellig Maade: »L ivsforhold gjorde, at jeg blev indviet i ulykkelige og op rø­ rende huslige Forhold, som de raadede i et velhavende Hus, hvor jeg jævnligt blev indbudt og hvor for fjernere Staaendes Blik alle Betingelser for huslig Lykke var tilstede Hun skænkede mig sin Fortrolighed, lod mig faa det fulde Indblik i hendes Livs Forpinthed og anmodede om min Hjælp til Erobringen af sin Fri­ hed.«1) Inspiration kom Brandes ikke til at mangle i disse Aar — det sidst­ nævnte Forhold blev endda direkte Aarsag til Udgivelsen af en Bog, nemlig Oversættelsen af Stuart Mills Bog »Kvindernes Underkuelse.« 1875 forelskede Brandes sig i den tyske Professor, Forfatteren Adolf Strodtmanns da 28-aarige Hustru Henny, Skilsmisse fulgte Aaret efter, og den 29. Juli 1876 indgik Brandes Ægteskab med Fru Strodt- mann.

*) Levned I, S. 215— 18.