GeorgBrandes

87 Hun modtog med oprigtig Taknemmelighed den fuldkomne Frihed, som jeg tilbagegav hende, og hun vil, kun følgende sit Hjerte og sin V ilje, tage en Beslutning. Men kære Ven, De maa kunne begribe, at, hvor det drejer sig om 3 Menneskers Livsskæbne, som alle tre— lad os tilstaa det — dog tilhører den bedre Del af Menneskeheden, og af hvilke de to i Aarevis har delt Glæde og Sorg — De maa kunne begribe, at A f­ gørelsen sandelig ikke kan blive let fo r et stakkels godt Menneske­ barn, der i de sidste Aar er blevet pint af den smerteligste Uklar­ hed over sine egne Følelser, nu da den alvorlige Krise fremtvin­ ger en Afslutning. Jeg kender jo H. længere og bedre end De — jeg beder Dem altsaa tro mig, at jeg trods et tungt Hjerte holder det for rigtigst og nødvendigt, at dømme efter hendes hele Væsen og Karakter og efter hendes egen faste Overbevisning, at lade hende have Tid, førend hun en Gang fo r alle tager en Beslutning, for at hun ikke bagefter skal fortryde, og at hun ikke skal give den ene eller den anden et halvt, delt, barnligt uklart Hjerte. Det er for os begge, som elsker hende, og som jeg antager lige oprigtigt og lidenskabeligt, jo sørgeligt nok at maatte forblive i Uvished endnu i Maaneder. Men lad os nu som de ældre og mere erfarne paatage os enhver Smerte, for at hun, hvis Lykke skal være det højeste for os begge, kan gøre, hvad der efter hendes inderste Natur er uundgaaeligt. Der gives mange Grunde, som det i det mindste synes hende umulig ikke at tage i Betragtning uden at saare paatagne Ven­ skabsforpligtelser, mod straks at forlade Huset (nærstaaende Ven­ ners Børn er i Forældrenes Fraværelse til Slutningen af Septem­ ber ene og alene betroet til vor Om sorg), men jeg rejser om godt 8 Dage op i Bjergene. H. bliver saa alene her, hvor hun ordner alt, og ved min H jem ­ komst tager hun saa i Begyndelsen af September til et Badested eller i Bjergene, eller hvorhen hun ellers vil. I al den Tid maa — saaledes ønsker hun det — ingen af os gøre sig Haab om, at hun skal bestemme sig for ham ; men saa snart hun saa i Fred er kom ­ met til Klarhed, skal hendes Hjerte og Samvittighed sige os, hvem hun vælger, og hvem hun med venlig forsonet Sind sender A f­ skedshilsnen. Lad mig haabe, kære Brandes, at De og jeg, hvorledes end Ud­ faldet maa blive, stadig vil bevare et trofast og hjerteligt Venskab. Jeg tror, vi tør og kan det. Deres Brev er i H.s Besiddelse. Send hende ogsaa mit tilbage! Jeg kunde sikkert rolig tale om alt dette med Dem, men alt, hvad der angik mit Forhold til H. var mig stedse fo r helligt, til at jeg, selv over for Dem, kunne skrive udførligt derom. Med venlig Hilsen Deres A . Strodtmann.