GeorgBrandes

90 Her følger et Par Sider med stærkt personlige Smaatræk og Minder fra denne, antagelig den tristeste Dag i Brandes’ Liv. Senere fortsæt­ ter Brandes: »Hun skulde begraves d. 25. November, paa den Ulykkesdag, hvor lige fra min spædeste Barndom ved en Tilfældighed saa meget Ondt havde ramt mig. Tyve Aar forinden havde jeg i Rom den Dag ligget, opgivet af Lægen. Netop fem Aar forinden havde paa den Dag en Ulykke truffet mig, hvis Følger jeg endnu fornam . Nu skulde jeg paa den lægge min Datter i Jorden. 24. November om Natten sad jeg i mit øde, triste Hjem, mens Vinden hylede afskyeligt omkring H jørnet. ... Under en afskyelig, raa Østenvind, der gik til Marv og Ben, blev hun sænket i Jorden. Præstens Tale var oprørende, nærmest rettet imod mig, desuden stupid: han betonede atter og atter, at det tiaarige Barn var Syn­ derinde. Han misbrugte det Overtag, som det gav ham, at jeg af velovervejede Grunde havde ladet den lille Pige døbe; jeg havde gjort hvad jeg kunde for at skaane hende fo r Vanskeligheder i det paa Vanskeligheder forud tilstrækkeligt rige Jordeliv. Min Foragt fo r ham, som var stum, var ikke svagere fo r det, men slugtes af Kvalen. Venners Deltagelse gjorde desuden godt.« Søsteren, Fru Edith Philipp, skrev i Anledning af Kaj Munks Skuespil »I Brændingen« i »Politiken« d. 21. Marts 1937 et Indlæg om »Georg Brandes som Fader«, hvori hun ogsaa omtaler ovennævnte Be­ gravelse, hvor Provst Fenger skældte Brandes »Hæder og Æ re fra for hans frisindede Tankers Skyld«; og hun fortsætter: »Dagen efter løb han op til min fortvivlede Mor og bad hende grædende om Forladelse — det sidste var privat — det første var offentligt. Dog alle Præster er ikke ens. Min Far havde flere Ven­ ner, som var Præster, blandt dem især Pastor Blaumiiller, som ogsaa viede mig. Skønt jeg efter min Søsters Død blev dobbelt forkælet, har jeg aldrig ejet en Cykle eller haft Tobak i min Mund, da det var Eman­ cipation. Far bad mig om aldrig at klippe mit eller senere min Datters Haar kort, da det var ukvindeligt.« Fru Philipp slutter med at citere af et af Faderens Foredrag: »Hvad man bringer ind i sin Hustrus og sine Børns Daglig­ stue, maa først sigtes 3 Gange.« Med Datterens Begravelse hører Bidragene fra »Levned« op — de nærmest følgende Oplysninger stammer fra en Artikel i »National­ tidende« af Haagen Falkenfleth Dagen efter Brandes’ Død ; her nævnes hans næstsidste Hjemsted paa H jørnet af Havnegade og Nyhavn: