KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1928-31

62

og saa alle Børnene i de morsomme Dragter. Jeg saa ogsaa mange Billeder af de udklædte Børn baade i Socialdemokraten, Politiken og Berlingske Ti­ dende. Genfortælling. Frederik den Sjette og Bondekonen. En Dag mødte en Bondekone paa Frederiksberg Slot og vilde tale med Kong Frederik den Sjette. Den vagthavende Officer meddelte hende, at hun maatte komme igen til Kongens sædvanlige Mod­ tagelsestid; men Konen lod sig ikke saadan afvise. Hun sagde, at hun var kommet langvejs fra, og det gjaldt en Sag om Liv og Død; derfor maatte og skulde hun tale med Kongen. Officeren gik da ind og fortalte Kongen om Sagen, og Konen fik Adgang til Kongen, skønt han havde meget travlt. Saa snart Konen var kommet inden for Døren, for Kongen hen imod hende og sagde paa sin barske Maade: Naa, hvad vil hun; det er vel noget Tosseri. — Konen lod sig dog ikke forknytte, men svarede med Taarer i Øjnene: Nej, det er ikke noget Tosseri, for det gælder min Søns Liv, og jeg er kommet for at bede om Naade for ham. — Kongen blev rørt ved disse Ord og bad Konen forklarer ham hele Sa­ gen. Han fik da at vide, at hendes Søn var blevet sat i Arrest; han var anklaget for at have skudt paa en Skovfoged; men hun vidste, at han var uskyl­ dig. Kongen hørte opmærksomt efter, og jo længere han hørte paa Konens Fortælling, des bedre syntes han om hende. Der var noget ærligt og redeligt over hendes Tale og Væsen. Samtalen endte med, at Kongen lovede hende, at Sagen skulde blive nøje undersøgt. Kongen holdt sit Ord. En Undersøgelse blev straks sat i Gang, og ved denne viste det sig, at den unge Mand virkelig var uskyldig, og at det var Skovfoge­ den, der af Nag og Ondskab havde rejst Beskyldnin­ gen imod ham. Skovfogeden blev nu straffet og mistede sin Stilling, men den unge Mand fik Oprejs­ ning, og Kongen antog ham som sin Rideknægt. (Fortællingen oplæses to Gange.)

4. Kl.: Vi har en lille Kolonihave; i den er der et Lysthus og mange smukke Blomster. Der er ogsaa Kartofler, Radiser og Jordbær. 5.— 7. Kl.: Afkrift efter Bog. Stykket vælges af In­ spektøren i Klassens Læsebog. Anm.: I 1. — 2. Klasse skrives 5 Linier, en Sætning paa hver Linie. I 3.— 7. Klasse skrives 10 Linier; paa den 11. Linie skrives 246 km 80 m + 135 km 79 m. I alle Klasser skrives paa nederste Linie: Navn og Klasse. 3. Mellemskoleklasse. Diktat. 2. April er en Mærkedag i Danmarks Historie. Paa den Dag stod Slaget paa Kongedybet i 1801, og 2. April 1805 fødtes Danmarks store Eventyr­ digter i et lille fattigt Hjem i Odense. I Aar, eet Hundrede og fem og tyve Aar*) efter H. C. Ander­ sens Fødsel, mindedes vi ham paa hans Fødselsdag. Først var der Tableauer paa Skolerne og bagefter en Fest paa Raadhuset. Jeg stod i Muslingeskallen og saa alle Børnene i de morsomme Eventyrdragter. De store Llovedstadsblade bragte ogsaa mange mor­ somme Billeder af de kostumerede Børn. Jeg saa dem baade i Socialdemokraten, Politiken, Berling- ske Tidende og Nationaltidende. Fristil. Fortæl om H. C. Andersenfesten**)! (Børn, der har været fraværende paa H. C. Andersen- dagen, kan fortælle om en anden Fest paa Skolen). *) Skrives med Bogstaver. **) Der fortælles enten om Festen paa Skolen eller om Fe­ sten paa Raadhuset. April er en Mærkedag i Danmarks Historie. Paa den Dag stod Slaget paa Kongedybet i 1801, og 2. April 1805 fødtes Danmarks store Eventyr­ digter i et lille fattigt Hjem i Odense. I Aar, eet Hundrede og fem og tyve Aar*) efter H. G. Ander­ sens Fødsel, mindedes vi ham paa hans Fødselsdag. Først var der Forestillinger paa Skolerne og bagefter en Fest paa Raadhuset. Jeg stod i Muslingeskallen *) Skrives med Bogstaver. 2. Mellemskoleklasse. Diktat. 2.

1. Mellemskoleklasse. Diktat.

Paa H. G. Andersens Fødselsdag var jeg inde paa Raadhuspladsen med min Skolekammeret, og der