292648731

1 il Oversættelsen af nedenstaaende Digt af ”K. A. IN imi n ie r s Mi nu en fr ån So d em ” indføres Digterens Forerindring: ”For at nyde en taus og rolig Fest vandrede jeg en Aften ud af Norreport til den saa kallede "Assislcnce - Rirkegaard”, som 'sikkert er en af de skiønneste Kirkegaarde i Europa. Lovfulde Træer, skyggefulde Gange, aabne og lyse Steder, Monu­ menter, som beskygges af løvfulde Træer, Popler og Taarepile, Urner, og Kors, som omslynges af Rosen- ranker, Vellugt, Fuglesang, giore Dødens Rolig til et lidet Paradis. Nogle kunne maaskee sige, at Stedet er mere en Have end en Kirkegaard, at Kunstens Opfindelse liar giort sig megen Umag for at forsøde den højtidelige Ritterlied af Tanken paa Forgængeligheden; at denne Tanke er velgiorønde lor Hiertet, at den er styrkende og opløftende, at den ikke bor indhylles i Blomster, og at Dodens-Bolig derfor bor befries fra al anden Pryd, end den enkelte Gravliøi; men jeg svarer: hvo, som af disse uskyldige Prydelser, hvorved almindelig eller enkelt Taknemme­ lighed har hædret den Dødes Aske og Minde, kan lade sig forlede til letsindige Følelser eller til at