292648731

glemme Stedets Betydning, den fortiente aldrig at kicnde det store og oploftende i Tanken paa Boden. Hoitidcliglioldes vel en Afdods Minde livligere end i Skiødet af den frie Natur? Vore Forfædrc, som vidste hvad Døden var, havde jo sine Afdødes Mindesmærker opreiste-paa de Steder, hvor de helst vandrede, og hvorfor, om ci for at forlænge og forsode Savnet af deres Tab, og i Mindets helligste Timer at nyde et Forbillede paa det forventede Elysium, hvor et­ hvert Savn skal ophøre, og det ubesmittede Minde • fuldbyrde Haabet om en uopløselig Forening! Fristes Nogen ved Synet af det Blomsterhylle, som Naturen og Kunsten i Forening har draget over Forgiængelig- heden, til at glemme hvor han gaaer, saa løfte han sit Blik op til den ensomme Pille, som staaer hoi og alvorlig blandt Korsene, Mindestøtterne og Blom­ sterne, pegende mod Himlen, og med den korte, betydningsfulde Paaskrift: Me ta ; det vil sige: Vandrer ! her er Maa l e t”