IstedgadeOvergiverSigAldrig

11

Tværtimod demonstrerede man med Baal og Brand og Barrikader. Bombningen blev ikke til noget. E t nøgternt tysk Ernæ­ ringskontor, under hvilket den danske Eksport sorterede, sørgede for Isposer fra Hovedkvarteret til den overophedede Under-Despot. Landbruget maatte ikke distraheres i sin Produktion. Men derfor slap hverken Istedgade eller hele Byen for nogle rabiate Tysker-Dage. Under mindre samlede og summariske Former end dem, Bombninger giver Anled­ ning til, fik man ved Hjælp af Geværer og Maskinpistoler ekspederet et Tusinde Mennesker paa Hospitaler og Lig­ kapeller. Trods alle Rædsler tabte Byen dog ikke Humøret og navnlig ikke Istedgade, som manifesterede sin Ukuelig­ hed gennem en Plakat, hvorpaa der stod, a t de forskellige Lande kunde overgive sig, men „Istedgade overgiver sig aldrig“. Midt i Alvoren havde man Raad til en Kaadhed. Man skabte et Slogan efter rap Svajer-Skik. Og Istedgade holdt virkelig ogsaa Stand. Tyskerne maatte fire, og den sejrrige Udgang paa et højest risikabelt Fore­ tagende gav Genlyd Verden over. Spærretiden blev sat til­ bage til Kl. 23 og forsvandt snart helt. Tyskerne havde danset en Krigsdans, som man nok skulde huske dem, naar den Tid kom. Befolkningen holdt Nakken stiv og haabede, a t det blev den, som i den sidste Ende tog Skalpen hjem. Naa, dette Haab blev altsaa beskæmmet. Man maatte nøjes med at tage sig af Stikkere og den Slags.

Kongen hædrer Istedgade som Sabotørgade Nr. 1 /

Istedgade havde hævdet sig. Da den gamle Konge efter Befrielsen fejrede Fødselsdagen ved a t køre gennem Byen, blev Turen efter hans udtrykkelige Ønske lagt om ad Isted­ gade, Sabotørgade Nr. 1, som han sagde. Istedgade modtog

Made with