ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

116

den nævnte Fremgangsmaade kun kunde anvendes af Kredit* foreninger med Serier. For at begrænse de med en Omprioritering forbundne Om kostninger mest muligt for Debitorerne, har man im idlertid i Statutterne bestemt, at »forsaavidt et Medlem af en ældre A fdeling indfrier det i hans Ejendom indestaaende Laan og samtidig optager et ny t Laan i samme Ejendom , nedsæ ttes for den Dels Vedkommende af det nye Laan, der ikke over* stiger det ældre Laans Restbeløb, Reservefondsbidraget af 2 pC t. til 1/ 2 pC t., medens D /2 pC t. af det ældre Laans Restbeløb bliver at overføre fra den ældre til den nye Reservefondsafde* ling«. Samtidig overflyttes ogsaa det solidariske A nsvar fra den gamle til den nye A fdeling, bortset fra at samtlige A fdelinger i sidste Instans hæfter for hinanden. Endnu kan der være G rund til at nævne, at Om fanget af Statens Rentegaranti i 1899 blev nærmere præciseret i Kasse* obligationernes Tekst. Indtil da havde der kun staaet: »De af Foreningen udstedte Obligationer nyde ubetinget Rentegaranti af den danske Stat«, men nu føjede man med m inisteriel Bil* ligelse til: »indtil Kapitalens T ilbagebetaling«. D et vil af det foregaaende være fremgaaet, at denne Garanti aldrig nogensinde har kostet Staten en eneste Øre. T iden har forlængst vist, at de Mænd saa rigtigt, som i sin T id gik ind for Gennem førelsen af Loven af 28. Maj 1880. N etop paa den Maade, som tjente Formaalet bedst, blev Sagen grebet an. Og smukkere Formaal kan intet Pengeinstitut ønske sig end at være med til at bære Sten til de Tusinder af selvstændige, smaa Hjem , hvis Fremvækst og Trivsel i de senere Aar er noget af det, der lover bedst for vort Lands Fremtid.