ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

13

Takket være Loven af 20. Juni 1850 blev Landet hurtig om# spændt med et N et af K reditforeninger, der gjorde det muligt for alle Ejere af ikke helt smaa Købstads# og Landbrugsejen# domme at opnaa Kreditforeningslaan i deres Ejendomme, ofte endda saaledes, at den enkelte kunde vælge mellem flere For# eninger. Men Husmændene havde ingen N ytte af Systemet, i hvert Fald ikke de daarligst stillede af dem. Thi ikke alene var alle bestaaende K reditforeninger statutmæssig afskaaret fra at yde Laan paa under 600 Kr. (den jyske Landkreditforening 1200 Kr.), hvilket medførte, at Ejendomme til en Værdi af 1000 Kr. (2000 K r.) under ingen Om stændigheder kunde komme i Betragtning som Laaneobjekter. Men faktisk laa G rænsen langt højere, da Adm inistrationen af saa smaa Laan ikke kunde betale sig for K reditforeningerne. A f samme G rund gik L ivrenteanstalten — den senere Statsanstalt for Livsforsikring — ikke ned under 4000 Kr. og Legatbestyrelser sjældent lavere end til Laan paa 6000 Kr. Ønskede en Husm and at laane nogle faa H undrede Kroner, maatte han da, hvis private Penge ikke var at faa, for# søge sig hos Sparekasserne, hvilket i afsides beliggende Egne kunde nødvendiggøre Mellemmænds ikke altid helt billige Med# virken, rent bortset fra U lemperne ved, at Sparekasselaanene ikke som K reditforeningernes var uopsigelige eller G enstand for regelmæssig Amortisation. M en oftest var det private, der optraadte som Laangivere paa G rund lag af et personligt Kendskab til den paagældendes Dyg# tighed og Paapasselighed, og navnlig maatte det blive Tilfældet, naar Sparekasserne var m indre velbeslaaede med M ønt som f. Eks. i Slutningen af Halvfjerdserne. Private Laan maatte im idlertid nødvendigvis være forbundet med en vis Usikkerhed, allerede af den G rund, at man aldrig kunde vide, hvornaar K reditor kom i den Situation, at han selv behøvede sine Penge. Og hvad værre var: der opstod et Afhængighedsforhold, som — særlig hvis Laangiveren selv var Landbruger — kunde misbruges til urimelige Krav om A rbejdsydelser, hvilket ogsaa lejlighedsvis skete, omend sikkert kun i langt de færreste Tilfælde.