ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

14

Husmændene var kort sagt temmelig daarligt stillet med Hen* syn til Opnaaelse af Prioritetslaan i deres Ejendomme, og Tan# ken om Tilvejebringelse af en K reditinstitution af den ene eller den anden A rt, der særlig havde til Opgave at imødekomme deres Behov, maatte derfor melde sig, efterhaanden som det blev aabenbart, hvor store Fordele K reditforeningerne havde bragt andre Befolkningslag. Men paa egen H aand formaaede Hus* mændene ikke at løse Opgaven. D et var nødvendigt, at Staten ydede dem en Haandsrækning, og hertil sporedes lykkeligvis ogsaa en voksende Vilje i politiske Krese, idet man fra alle Sider indsaa N ødvend igheden af, at der blev gjort noget. Thi Husmændenes K reditnød var ikke blot socialt uretfærdig, men tillige sam fundsøkonom isk uforsvarlig, idet den hindrede dem i at dyrke deres Jo rd paa tilfredsstillende Maade. Og dette betød saa meget mere, som Husmandsstanden voksede stærkt i Ta l lige indtil Firserne i forrige A arhundrede, da nye A rbejdsmuligheder aabnede sig for Landboungdommen i Byerne og i de oversøiske Lande, hvortil mange i den efterfølgende Periode udvandrede. Før Landboreformernes T id fandtes der forholdsvis langt færre H usm andsbrug her i Landet end nu. Men under U dskiftningen og senere tog deres A ntal stærkt til, ikke blot fordi Lovgivnin# gen tilskyndede dertil, men m indst lige saa meget som Følge af Godsejernes og Gaardmændenes egne Bestræbelser for at knytte Landarbejdere til Jo rd lodder, der vel gav dem et økonom isk Rygstød, men ikke fritog dem for at skaffe sig en væsentlig Del af deres Indtægter ved at gaa ud paa A rbejde. Ofte skaffede Bønderne sig Penge til Køb af deres Fæstejord ved Bortsalg af Parceller, hvilket forekom saavel før som efter 1819, da Rege# ringen fandt T iden inde til at begrænse Udstykningsretten af Frygt for, at der skulde opstaa et Husmandsproletariat, og en Rolle spillede det tillige, at den bestaaende Lovgivning ingen H ind ringer lagde i Vejen for Oprettelsen af Husm andsbrug, som lejedes ud mod A rbejdspligt. Men selv efter at der i M idten af forrige A arhundrede var blevet sat en Stopper for dette Hus= mandshoveri, der var en mørk Plet i vor Landboforfatning, forti