ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

41

af »Hagelskadeforsikringsforeningen for Østifterne« og »Ulykkes* forsikringsforeningen for Landbrugets Arbejdsgivere i Østifterne«, foruden at han fra 1893 var Medlem af Smørnoteringsudvalget, indtil Landbruget i 1904 sprængte Udvalget ved at trække sine Repræsentanter ud af det, hvilket skete paa Dons’ Tilskyndelse. Et livfuldt Temperament havde i det hele taget Dons, med hvem Samarbejdet dog, takket være hans loyale og retskafne Karakter, for de fleste faldt baade let og behageligt. For Foreningen fik navnlig hans store Stedkundskab, der strakte sig over store Dele af Fyn og Sjælland, og hans indgaaende Kendskab til Land* brugsforhold Betydning. Naar han i 1897 gled ud af Ledelsen, synes Aarsagen særlig at maatte søges i et med Aarene mindre godt Samarbejde med Bilsted. Tilbage er endnu at nævne den senest tilkomne og fornemste af Stifterne, Kammerherre, Greve Ernst Moltke til Nørager, der blev Foreningens første Repræsentantskabsformand. En adelig Storgodsejer som Leder af Husmændenes Kreditforening! Det lyder nuomstunder næsten paradoksalt. Men man maa huske, at Tiderne var andre dengang. I Firserne, da Estrup og hans Fæller stod for Styret, var det ingen Skade til at have en af deres ligestillede at støtte sig til for en ung af Statsmagten i mange Henseender afhængig Forening, der først maatte tilkæmpe sig den Tillid, som ældre Institutioner af lignende Art allerede sad inde med. Og en mere sympatisk Repræsentant for det bestaaende System end Grev Moltke kunde Foreningen ikke have fundet. Paa hans Gods herskede endnu et gammeldags af Besidderens kristne Livssyn præget patriarkalsk Forhold, som havde sine overordentlig smukke Sider, hvor fjernt det end staar moderne Tankegang. Som saa mange andre af sine Standsfæller bestemte Grev Moltke sig først for den diplomatiske Løbebane. Han gjorde fra 1847 Tjeneste i Udenrigsministeriet og virkede en Del Aar som Le* gationssekretær ved forskellige danske Gesandtskaber, først i Stockholm, derefter i Paris og St. Petersborg, men gik allerede i 1856 ud af Tjenesten og købte Smidstrup ved Vedbæk for et