ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

58

i pari, satte i 1895 Foreningen i Stand til at gennemføre sin anden Konvertering, omfattende samtlige cirkulerende 4 pCt.’s Kasseobligationer, ialt dog kun 1,36 Millioner Kr. mod 5,27 Millioner Kr. sidst. Betingelserne var denne Gang særlig gun* stige, idet et Bankkonsortium paatog sig at ordne Transaktionen mod en Provision af 14/10 pCt., som de paagældende Interessenter skulde tilbagebetale i Løbet af 3 Aar. Efter Konverteringsgældens Afvikling nedsattes de paagældende Debitorers aarlige Ydelse fra 51/5 til 44/5 pCt., og denne sidste Sats var derefter en ganske kort Tid gældende for samtlige Debitorer indenfor Foreningen, idet Deltagerne i den første Konvertering fra og med Juni Ter* min 1896 fik deres Ydelse nedsat hertil, skønt man i 1889 havde regnet med, at de efter Konverteringsomkostningernes Dækning maatte betale 417/2o pCt. i aarlig Ydelse for at faa deres Laan rettidigt indfriede i Løbet af de lovbestemte 45 Aar. Men i Begyndelsen af 1899 var 31 i I2 pCt.’s Obligationer allerede sunket saa meget under pari, at Foreningen maatte træffe Foranstaltning til paany at kunne yde Laan mod 4 pCt. Rente. Henimod Aarhundredets Slutning kunde Foreningen glæde sig ved en nogenlunde tilfredsstillende aarlig Tilgang af nye Medlemmer. Men det kunde ikke være anderledes, end at de Rammer, der var afstukket for dens Virksomhed, maatte føles hæm* mende, efterhaanden som Priserne steg og de mindre Land* brugere arbejdede sig frem. Husmandskreditforeningerne maatte nødvendigvis stilles friere, hvis de paa fyldestgørende Maade skulde kunne løse deres Opgave, og Forstaaelsen heraf manglede lykkeligvis heller ikke hos Lovgivningsmagten, der lidt efter lidt i det væsentlige har imødekommet de fremsatte Reformønsker, som det nu nærmere skal paavises. Allerede i 1882 var som tidligere berørt Rammerne blevet udvidet lidt, idet Indenrigsminister Skeel støttede og derved muliggjorde Gennemførelsen af et privat indbragt Lovforslag, hvorefter Vurderingsgrænsen forhøjedes fra 4000 til 6000 Kr., hvilket unægtelig ogsaa — særlig for Øernes Vedkommende, hvor Jorden var dyrere end i Jylland — var en temmelig paa*