ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

59 krævet Foranstaltning, hvis Foreningen ikke skulde være henvist til hovedsagelig at yde Laan i jordløse Huse og saadanne Smaa* lodder, hvis Pasning var en ren Bibeskæftigelse for Ejeren. Sam* tidig vedtoges det paa Foranledning af Professor Scharling, at Købstædernes Markjorder fremtidig skulde falde ind under For* eningens Laaneomraade, hvad der betød en ikke uvæsentlig Ud* videlse af dette, selvom egentlige bymæssige Ejendomme ikke kunde komme i Betragtning, naar Vurderingsgrænsen skulde være 6000 Kr. Scharling havde foreslaaet, at Loven skulde ud* vides til al Købstadjord, men det modsatte Indenrigsministeren sig, hvad han kunde gøre under Henvisning til, at Købstæder* nes Kommunalbestyrelser, som var blevet hørt i Sagen, havde vist meget ringe Interesse for den. Spørgsmaalet er siden er Par Gange dukket op igen, men uden positivt Resultat. Der fulgte nu en lang Aarrække, i hvilken Foreningens Laaneomraade ikke undergik anden Ændring end den, der fulgte af, at forskellige Forstadsdistrikter A ar 1900 blev indlemmet i København. De politiske Forhold gjorde det unyttigt at arbejde for yderligere Indrømmelser. Men efter Systemskiftet blæste der en gunstig Vind for Husmandskreditforeningerne, af hvilke den jyske i 1897 havde faaet selveste J. C. Christensen til Formand for sit Repræsentantskab, og allerede i 1902 gennemførte Inden* rigsminister Enevold Sørensen en Lov, som bragte forskellige Forbedringer. Man havde adskillige Gange staaet overfor det kedelige Tilfælde, at en Interessent ikke kunde opnaa Tillægs* laan i Foreningen, fordi hans Ejendom ved Forbedringer var blevet over 6000 Kr. værd. Han havde da ingen anden Udvej end at indfri sit Laan hos Husmandskreditforeningen og optage et nyt andetsteds, hvilket ikke alene paaførte den paagældende et Tab, men tillige var alt andet end tilfredsstillende for Hus* mandskreditforeningen, som derved mistede nogle af sine aller* bedste Panter. Dette blev nu ændret, saaledes at der altid kunde ydes Interessenterne Tillægslaan, naar blot de 3000 Kr. (Beløbet er senere forhøjet) ikke blev overskredet. Samtidig ophævede man fuldstændig den Sondring, Loven af