ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

63

og forstandig Politik, som har afværget megen Kritik fra andre Laaneinstitutioners Side. Samtidig toges ogsaa forskellige andre Spørgsmaal op, og Resultatet heraf blev efter langvarige Rigs* dagsforhandlinger Loven a f 10. M aj 1915, i Henhold til hvilken Taksationsgodtgørelsen bortfaldt for Laantagere, der ejede Ejen* dom af over 8000 Kr.s Taksationsværdi, medens Vurderings* grænsen til Gengæld forhøjedes til 12.000 Kr., dog kun for Ejendomme paa mindst 1 ha., idet man ikke ønskede at give Ejere af egentlige Villaer Adgang til at indtræde i de af social* politiske Grunde særlig begunstigede Husmandskreditforeninger. Endvidere aabnedes der med en Tidsbegrænsning Foreningerne Mulighed for at udstede 4^2 pC t.s Obligationer, medens et Par andre Ønsker ikke blev imødekommet i denne Omgang. Af praktiske Grunde bemyndigedes Indenrigsministeren til at lade Loven af 28. Maj 1880, der efterhaanden var undergaaet adskil* lige Ændringer, optrykke i revideret Skikkelse, og dette skete ved Bekendtgørelse af 10. Juli 1915. Den jyske Forenings Repræsentantskab var imidlertid af den Opfattelse, at man snarest maatte se at naa videre frem, og skønt Bestyrelsen for Østifternes Husmandskreditforening fra først af stillede sig ret tilbageholdende overfor Sagen, idet den ansaa det for rigtigst at se Tiden an, indtil Prisforholdene efter Verdenskrigens Ophør var mere afklarede, kom et Fællesmøde dog i September 1916 i Stand mellem de to Foreningers Le* delser i Fredericia, og her formuleredes en Henvendelse til Indenrigsministeriet, som omfattede nedennævnte fire Krav: 1) Vurderingsgrænsen forhøjes for alle Ejendomme til 15.000 Kr., 2) Laanegrænsen udvides til 3/5 af Vurderingssummen, 3) Amor* tisationstiden udstrækkes til 60 Aar og 4) Fritagelse for Stempel* og Tinglæsningsgebyrer for de til Foreningerne udstedte Pante* obligationer. Det sidste Punkt, der tog Sigte paa at fritage Medlemmerne for Byrder, som Staten i stort Omfang har fjærnet, hvor den selv optræder som Laangiver, blev ikke imødekommet, men iøvrigt opnaaede Repræsentantskaberne for en stor Del, hvad