ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

6 6

50 Aar, der er forløbet siden 1880. Skulde Husmandskredit# foreningerne paa fyldestgørende Maade kunne løse deres Op* gave, maatte de nødvendigvis sættes i Stand til at følge med i denne Udvikling, og det er kun dette, den ovenfor omtalte Lovgivning har haft til Formaal. Men nu tilbage til Tiden omkring Aarhundredskiftet. Det danske Landbrug befandt sig da i en blomstrende Opgangs= periode, der karakteriseredes af stigende Omsætning og stigende Priser, ikke mindst paa det Produktionsomraade, hvor Husmands# brugene har deres Tyngdepunkt. Gamle, faldefærdige Rønner erstattedes af nye, tidssvarende Bygninger, der maaske var mindre idylliske, men til Gengæld mere hensigtsmæssige, Andelsmejerier skød frem, hvor de ikke allerede fandtes, Beslagsmedierne blev til smaa mekaniske Værksteder, og Jærnbanerne strakte deres Fangarme ud til de mest afsides beliggende Kroge af Lan# det. Herved skabtes Arbejde til mange Tusinder, som ellers ikke vilde have haft Mulighed for at ernære sig paa Landet. Smaa Kolonier af Haandværkere og Bestillingsmænd grupperede sig omkring Jærnbanestationerne; Købmænd, Læger, Sagførere og Pensionister fulgte efter, og disses Boligbehov satte Aktivi# teten yderligere en Tak op. Havde Udvandringen til Byerne og til Udlandet i Tiden mellem Folketællingerne i 1880 og 1901 bragt Øernes Landbefolkning til næsten fuldstændig at stagnere, idet Tilvæksten — bortset fra Gentofte Kommune og de Di# strikter, der indlemmedes i København efter Aarhundredskiftet — kun udgjorde 8000, steg Befolkningstallet til Gengæld fra 1901 til 1921 med 105.000 Mennesker, og heraf faldt langt over Halvdelen paa det første Tiaar. Stagnationen var blevet afløst af en uanet stærk Fremgang, der paa glædelig Maade afspejlede Landbrugets opadgaaende Konjunkturer, og dette gav sig for Østifternes Husmandskreditforening Udslag i, at det samlede Udlaansbeløb, der i Halvfemserne kun var vokset med 5 Mil# lioner Kr., i indeværende Aarhundredes første Tiaar voksede med 25 Millioner Kr., medens Stigningen i Debitorernes Antal

Made with