ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

6

mere end én H enseende er Husm andskreditforeningerne hers igennem blevet Løftestænger af uvurderlig B etydning for Hus* mændene — og ikke blot for dem, men for hele den store Kres af m indre Ejendomsbesiddere paa Landet, hvis Ve og Vel er af saa afgørende Betydning for hele det danske Samfunds økonom miske Trivsel. G rundlaget for denne lykkelige U dgang af Sagen var skabt ved K reditforeningsinstitutionens enestaaende Fremgang her i Landet efter den fri Forfatnings Indførelse i A arhund redets M idte. Havde man ikke haft de herigennem indvundne Erfaringer at bygge paa, var Tanken om at imødekomme de fattige H usmænds Laanetrang ad K reditforeningsvejen næppe overhovedet opstaaet, og som en Ind ledn ing til Ø stifternes Husm andskreditforenings H istorie vil det derfor være naturligt i store Træk at omtale Fremvæksten af den særlige danske Kreditforeningstype, som med Aarene er blevet det faste Rygstød for Realkreditten her i Lan? det, og som til Dato staar uovertruffet i Verden. Selve den Grundidé, hvorpaa K reditforeningsvæsenet er ba? seret, er ikke af dansk Oprindelse. D en stammer fra Schlesien, hvor Frederik den A nden af Prøjsen, en af den »oplyste Ene? vældes« bedste Repræsentanter, i 1769 ved kgl. Kabinetsordre stadfæstede Oprettelsen af »D ie schlesische Landschaft«, en Sam? m enslutning af adelige Godsejere, hvis Formaal var at skaffe ■>Medlemmerne Prioritetslaan paa rimelige Vilkaar. D et kunde nok tiltrænges. Thi den prøjsiske Syvaarskrig havde efterladt Provinsen i en forarmet T ilstand, og K reditten var saa grundig rystet, at kun en meget høj Rentefod, oftest 10—12 pC t., kunde lokke Pengene frem fra K istebunden, naar Talen var om Laan mod Sikkerhed i Landbrugsejendomme. U nd er saadanne Forhold kunde Genrejsningsarbejdet kun foregaa langsomt. Men en ber? linsk Købmand ved N avn Biiring fik da den geniale Ide, at man kunde supplere den individuelle Pantesikkerhed, hver enkelt Laansøger havde at byde paa, med en kollektiv, saaledes at Ejen? dommene behæftedes solidarisk. Paa dette hidtil ukendte Princip, der muliggjorde Skabelsen af et fuldstændig ensartet Børspapir,