ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

87

paa Bilsteds Foranledning, og som bl. a. Paludan gik stærkt imod, da Dons ikke havde gjort sig skyldig i nogen Forseelse. Men Flertallet ansaa paa det Tidspunkt et Personskifte indenfor Bestyrelsen for ønskeligt, og Dons’ Andragende om at faa be? vilget Pension blev ikke bevilget, skønt Mænd som N. Ander? sen, Arntzen og Paludan anbefalede det under Henvisning til Dons’ mangeaarige fortjenstfulde Arbejde i Foreningens Tje? neste. Som Foreningens landbrugskyndige Direktør efterfulgtes Dons af Klaus Berntsen, der mærkeligt nok i sine Erindringer skriver, at han blev Direktør efter Dons’ Død. Dette forholder sig ikke rigtigt, idet Dons levede 11 Aar endnu efter at have forladt Foreningen. Som Dons varetog ogsaa Berntsen forskellige andre Hverv ved Siden af sin Direktørstilling i Foreningen. Han var saaledes Kontorchef i Østifternes Brandforsikring og var til Tider stærkt optaget af sin Rigsdagsvirksomhed. Men politisk havde det sin Betydning for Foreningen at have en Mand med Bernt? sens Indflydelse som Direktør, hvilket ikke mindst Loven af 1904 var et Vidnesbyrd om, og han mistede først sin direkte Tilknytning til Foreningen efter i 1908 at være blevet Indenrigs? minister. Et Aars Tid før Klaus Berntsen trak sig tilbage havde og? saa et andet Direktørskifte fundet Sted, idet Direktør Bilsted i 1907 døde, 64 Aar gammel, og afløstes af Kontorpersonalets første Mand, Axel From, der havde tjent Foreningen fra dens første Begyndelse og derefter i 20 Aar — indtil kort Tid før sin Død — kom til at virke som dens forretningsførende Direktør. Der havde været Tale om at tage en Mand udefra. Særlig var nu afdøde Godsforvalter Berthelsen, Høng, stærkt fremme som Direktøremne. Men det blev From, der sejrede i Konkurrencen, idet man fandt det rimeligt at besætte Stillingen ved Oprykning fra Kontoret, naar der indenfor dette fandtes en Mand, som var kvalificeret til Stillingen. Som den, der kendte Forretnings? gangen til Bunds, blev From ogsaa en dygtig og samvittigheds? fuld administrerende Direktør, der paa udmærket Maade sup?

Made with