ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

93

det ikke drejer sig om Fortolkning af Statutterne, idet Sagen da maa forelægges Indenrigsministeren. Paa Generalforsamlingen har saavel Bestyrelsesmedlemmer som Repræsentanter og Interessenter Stemmeret, og formelt tilkom? mer der den en meget vidtgaaende Kompetence. Men det nor? male vil dog være, at Foreningens Politik fastlægges paa Re? præsentantskabsmøderne, hvor Bestyrelsesmedlemmerne i Almin? delighed deltager med Stemmeret. Og en saadan Ordning er ogsaa den naturligste, da Repræsentanterne har langt bedre Ad? gang end de øvrige Medlemmer til at følge Foreningens Virk? somhed paa nært Hold, hvortil kommer, at det er noget tilfældigt, hvem der har Lejlighed til at møde frem paa Generalforsamlingen. Som Regel er denne kun sparsomt besøgt, saaledes at Vedtagel? serne nærmest har en formel Karakter. Men der har været Tider i Foreningens Historie, da Medlemmer, som ikke paa fyldest? gørende Maade følte sig repræsenteret af Foreningens Repræsen? tanter, paa Generalforsamlingen søgte at fremtvinge Statutæn? dringer, som Ledelsen fra først af satte sig imod, hvilket ganske vist ikke direkte lykkedes, men alligevel banede Vejen for en Reform, da det var aabenbart, at Oppositionen mod den hidtil gældende Ordning voksede fra Aar til Aar. Hele denne Selvstyrekamp danner et saa interessant Afsnit af Foreningens Historie, at der her skal gøres lidt nærmere Rede for dens Forløb. Fra først af var det som nævnt mest ansete Gaardmænd, der virkede som Repræsentanter indenfor Foreningen, ligesom ogsaa Vurderingsmændene hovedsagelig var hentet fra disses Kres. Og anderledes kunde det vanskeligt være, da Husmændene selv var saa temmelig ukendte med Varetagelsen af offentlige Hverv. Ligesom de fra først af politisk lod sig indrullere i Bøndernes Hær, indtil Modsætningsforholdet blev for stort, faldt det helt naturligt, at Andelsorganisationer og andre økonomiske Sammen? slutninger oprindelig sattes i Værk af Bønderne og lededes af disse, hvor demokratiske Valgreglerne end i og for sig var. Men ikke mindre naturligt var det, at Husmændene, efterhaanden