293980586

12 .

12.

Ji de kunne rcise i Fred* Det staaer na til­ bage at fortælle Dig noget om den sidste Krig, som bier ført mellem Russerne og Tyrkerne, og i hvilken Tyrkerne bleve hjul­ pne af Franskmændenc og Engel?mændene. RATECHETEI* srtTRGTE! Men da Tyrkerne cre vantroe og grusomme mod de Christnc, hvorledes kunde det da være, nt Franskmandene og Englænderne vilde hjelpe dem, da dc dog erc Christne? PRÆSTEN SVAREDE: Ja, dette havdejeg nok ventet, at Du vilde spørge om, siden Du gjør saa mange van- shelige Spørgsmaal. Mon hvis jeg skulde for­ klare Dig det, ninalte jeg fortælle Dig saa- meget andet, som Du ikke veed, og dertil har jeg nu ikke Tid. Jeg vil nu vise Dig Killederne, far at Du kan 6eo, hvorledes det gaacr til i en Krig. Jeg har sagt Dig, at Russernes Land er meget stort; mod Nord og Syd grændser det til llavet, men mod Vest er det omgivet af tydske Lande. I)a nu Tydskerne ikke vil­ de fore Krig med Russerne, maalte Fjenderne angribe dem ved Kysterne i Nord og Syd. Der havde dc og meget store Fæstninger ved llavet. Men Englænderne kunde slet intet udrette ved Kysterne paa den nordlige Side

AJOKIT aperivok : Turkit u^pingitsuHRut Kriatormiunutdlo navi- annrtorsMMftiit, aornie lauva Tulorubil Tnlo- itdlo ikiorumavail, tauko Krislormiugamik. PALASE AlllVOK: Taunakamc •prrsorumarsoralunjja, ka\- sinik ajornartornartunik aprrsorlarangma. Tnmuluininga navsuiautiNagnvkit, kavainik avdlanik nalusnmik okalugliininraldlasaviv- kit, suiiakarpatdlaramalc laiinaitrilc; mana kimcrdlortisavavkit a^sili^sanik, aorsAiiglut kanok iliortut lakorkin illugit. Okalngtulcrcrpavkil, ltusit nunat angi- MAorssiis.Hok, nvangnainut kiijaDginutdlo itna- imit kigdlisiinasHok kilanitdle iliisimnsaussok Nonllil nunanil. Nonllit Rusinul Horasugku- ninngingmata, avangnanit kujulanitdlo akc- rama orniglariakarpait. Tassanc (ltusit) i|j- piliiigarssuautokarput iinnp sinagut. Tuluvil- dk* avangnata tunganit«llutik sungiiauiik »a- perput. ukiuiuc imak lussanc idkokuriiiat, 11iisildlo kaisarinta igdlorpagssuit najugai Pclrrshorgiinik atigdlil lassaiiingmata. Ta- matuinalo pnlangma\lia ninilsiingimllunc ig- dluglut kauiutiligpagssuakarpok inialo ikntu- ngtndlune; taiinaingniat 'Tulit umian>.suaiitaisa

No. 10. TtlLOmUTSIT SAKtnTTAISA TUTERPAGSSFIT AI'RIEAP avi \ c :< a . ia Tt-NGARE. t C r RIT ILATA ERNINE AIPARALUGO T1KERARF1GIOAI.

Anders Nyborgs forlag modtog en donation til udgivelse a f sjældne grønlandske tekster og illustrationer.

Allerede i 1942 fik et for samfundet så vigtigt område som forureningsbekæmpelsen Tuborgfondets bevågen­ hed, og fondet kan bl.a. glæde sig over at have været med til at skabe grundlag for det første ambulante feltlaboratorium til bekæmpelse af forureningen af vore søer og vandløb. Vævsforskningen modtog bidrag af betydning for transplantationskirurgien, da Tuborgfondet bevilgede penge til transplantationsgruppen ved Århus Kom­ munehospital, der var banebrydende på dette område. Udforskningen af Grønland blev støttet med bidrag til Knud Rasmussens, Eigil Knuths og Ebbe Muncks ekspeditioner, der har haft uvurderlig betydning for kendskabet til Grønland og de specielle grønlandske forhold. Nutid og fremtid er således tilgodeset. Også fortiden har helt berettiget fået sit. At ofre penge på fortiden er ikke kun at belyse historiens kølvand. Det er også at skabe klarhed over nationens udvikling gennem tusind­ er af år - en udvikling, der ligger til grund for det sam- . ' fund - med dets goder og mangler - vi har i dag. Tuborgfondet spillede en væsentlig j j

over for problemet at få dem op og sikret for eftertid­ en gennem en kostbar og vanskelig konservering. Re­ sultatet af de mange gode kræfters indsats kan i dag ses i den prægtige vikingeskibshal, der åbnedes i 1969 til gavn og glæde for nutiden og for vore efterkom­ mere. Idrætten fik tidligt Tuborgfondets accept, og allerede i 1937 blev de første penge bevilget til støtte for dansk deltagelse i den olympiske bevægelse. Og idrætten har haft fondets bevågenhed siden. I idrættens fascineren­ de verden er det oftest eliten, der har pressens mest udtalte bevågenhed, og det er vel naturligt, at den brede offentlighed har bedst kendskab til de lejlighe­ der, hvor de store beløb er faldet. Det være sig verdens­ mesterskaber, Europamesterskaber eller OL. I disse situationer er pengene kortsigtet betragtet tilfaldet eliten. Men netop de store beløb fra Tuborgfondet har gjort det muligt for idrætsorganisationerne at få frigjort midler til arbejdet i den brede del af idræts­ befolkningen, der hverken har talent eller lyst til at kæmpe sig ind på et nationalt hold, men som på den anden side har daglig glæde af idrætten. Fondet har igennem mange år støttet Dansk Idræts Forbund med midler, som DIF har kunnet fordele til specialforbun­ dene efter eget valg og egen vurdering.

rolle sammen med andre fonds, da man efter fundet i 1957 af de nu så berømte 1000-årige vikinge­ skibe i Roskilde Fjord stod

Direktør E. Lindgren, formand for ”Foreningen til den lettere Hesteavls Fremme”, modtager en check til "Mustapha”a f direktør Dessau.