293980586
Mag. 19.06 Tu
E X L I B R I S
K Ø B E N H A V R A A D H U S - B I B L I O T E K
Udgivet i anledning af Tuborgfondets 50 års jubilæum 1981 Redaktion: Paul Hammerich Ole Andreasen C. C. Holmen Dan Mikkelsen Finn Terkelsen Ide og tilrettelæggelse: O. K. Petersens Reklamebureau Tryk: Bording Grafik A/S
TUBORGFONDET GENNEM50ÅR
Den 9. februar 1931 besluttede Bestyrelsesrådet for Aktieselskabet De forenede Bryggerier at markere 40- årsdagen for selskabets stiftelse gennem oprettelse af Tuborgfondet. Som grundkapital indskød selskabet nom. 1 mio. kr. egne aktier. Baseret på denne kapital, der gennem se nere henlæggelser er forøget, har Tuborgfondet i et halvt århundrede udfoldet sit fundatsbestemte virke for samfunds gavnlige formål. Gennem disse år har Tuborgfondet i alt uddelt ca. 45 mio. kr. fordelt på 3.940 store og små bevillinger. Denne lille bog er ikke en beretning om Tuborg- fondets historie og udvikling, men et forsøg på at give et indtryk af fondets bevillinger gennem 50 år set i lyset af samtidens hændelser. Tuborg i februar 1981
Poul J. Svanholm Formand
TUBORGFONDET GENNEM 50ÅR
takt til befolkningen gennem detailhandelen har det været naturligt for fondet at støtte erhvervslivet og unge erhvervsfolks uddannelse. Siden 1950 har Tuborgfondet hvert år stillet beløb til rådighed for unge til studierejser i udlandet i form af fællesrejser under sagkyndig ledelse fortrinsvis med henblik på uddannelse inden for erhvervslivet. De unge, der kommer i betragtning ved uddelingen af disse legat er, er ungsvende, butikslærlinge, landbrugselever samt specialarbejdere. Udvælgelsen af deltagerne i studie rejserne foregår via Direktoratet for Erhvervsuddan nelserne, Direktoratet for Folkeskolen, folkeoplys ning, seminarierne m.v. samt Direktoratet for Arbejds markedsuddannelserne. Der er her tale om et samar bejde, der har fungeret forbilledligt, siden Tuborg fondets Ungdomsrejser startede i 1950. Og erfaringer ne fra disse studierejser siger entydigt, at de bør fortsætte. Med betydelige gaver til De samvirkende Købmands foreninger, De samvirkende Husholdningsforeninger og Danmarks Turistråd har fondet støttet andre aktu elle opgaver inden for erhvervs- og samfundslivet. På det seneste har fondet også støttet de tanker og ideer, som Danmarks Uddelerforening har ladet komme til udtryk i tre projekter: bevarelse af lokalbrugsen, konsolidering og brugstilpasning. Tre projekter,der hver for sig og sammen har betydning for almindelige danskeres hverdag.
Tuborgfondet skal - ifølge fundatsen fra 1931 - ”virke for samfundsgavnlige formål og særlig være til støtte for dansk erhvervsliv.” Det er en bred formulering, men udviklingen og fondets aktiviteter siden oprettel sen har vist, at det var klogt at give vide rammer. Netop den brede formulering har gjort det muligt for fondet at følge med tiden - populært sagt. Andre fonds har i kraft af meget distinkte og målrettede fundatser ikke haft de samme muligheder. Samfundsudviklingen og tidens strømninger har hele tiden skabt nye mulig heder for Tuborgfondets virke. Som det vil ses af side 1 i den første protokol, tilfaldt den første bevilling Dansk Standardiseringsråd, som var blevet oprettet i 1926. Springet er langt til 1978, hvor Statens Lige stillingsråd fik et beløb til udarbejdelse af en pjece om kønnenes ligestilling i erhverv såvel som i familien. En problematikker var upåagtet i 1931. De to eksempler viser ganske godt Tuborgfondets spændvidde. Gennem de 50 år har alle grene af det danske samfund på en eller anden måde nydt godt af Tuborgfondet. Der er ydet støtte til erhvervslivet, videnskaben, kunst en, kulturen, uddannelsen og sporten. Og til forskning i fortid såvel som i fremtid: I adskillige tilfælde er støtten ydet til formål, der i kraft af deres specielle karakter - ofte baseret på nytænkning - ikke har kunnet opnå støtte fra andre fonds. Oprettet af en stor dansk virksomhed med bred kon
Besøg på folkevognsfabrikkerne i 1952 (Tuborgfondets ungdomsrejser).
GENNEM 50ÅR Tuborgfondet skal - ifølge fundatsen fra 1931 - ”virke for samfundsgavnlige formål og særlig være til støtte for dansk erhvervsliv.” Det er en bred formulering, men udviklingen og fondets aktiviteter siden oprettel takt til befolkningen gennem detailhandelen har det været naturligt for fondet at støtte erhvervslivet og unge erhvervsfolks uddannelse.
Siden 1950 har Tuborgfondet hvert år stillet beløb til rådighed for unge til studierejser i udlandet i form af fællesrejser under sagkyndig ledelse fortrinsvis med henblik på uddannelse inden for erhvervslivet. De unge, der kommer i betragtning ved uddelingen af disse legat er, er ungsvende, butikslærlinge, landbrugselever samt specialarbejdere. Udvælgelsen af deltagerne i studie rejserne foregår via Direktoratet for Erhvervsuddan nelserne, Direktoratet for Folkeskolen, folkeoplys ning, seminarierne m.v. samt Direktoratet for Arbejds markedsuddannelserne. Der er her tale om et samar bejde, der har fungeret forbilledligt, siden Tuborg fondets Ungdomsrejser startede i 1950. Og erfaringer ne fra disse studierejser siger entydigt, at de bør fortsætte. Med betydelige gaver til De samvirkende Købmands foreninger, De samvirkende Husholdningsforeninger og Danmarks Turistråd har fondet støttet andre aktu elle opgaver inden for erhvervs- og samfundslivet. På det seneste har fondet også støttet de tanker og ideer, som Danmarks Uddelerforening har ladet komme til udtryk i tre projekter: bevarelse af lokalbrugsen, konsolidering og brugstilpasning. Tre projekter,der hver for sig og sammen har betydning for almindelige danskeres hverdag.
sen har vist, at det var klogt at give vide rammer. Netop den brede formulering har gjort det muligt for fondet at følge med tiden - populært sagt. Andre fonds har i kraft af meget distinkte og målrettede fundatser ikke haft de samme muligheder. Samfundsudviklingen og tidens strømninger har hele tiden skabt nye mulig heder for Tuborgfondets virke. Som det vil ses af side 1 i den første protokol, tilfaldt den første bevilling Dansk Standardiseringsråd, som var blevet oprettet i 1926. Springet er langt til 1978, hvor Statens Lige stillingsråd fik et beløb til udarbejdelse af en pjece om kønnenes ligestilling i erhverv såvel som i familien. En problematik,der var upåagtet i 1931. De to eksempler viser ganske godt Tuborgfondets spændvidde. Gennem de 50 år har alle grene af det danske samfund på en eller anden måde nydt godt af Tuborgfondet. Der er ydet støtte til erhvervslivet, videnskaben, kunst en, kulturen, uddannelsen og sporten. Og til forskning i fortid såvel som i fremtid. I adskillige tilfælde er støtten ydet til formål, der i kraft af deres specielle karakter -ofte baseret på nytænkning - ikke har kunnet opnå støtte fra andre fonds. Oprettet af en stor dansk virksomhed med bred kon
Besøg på folkevognsfabrikkerne i 1952 (Tuborgfondets ungdomsrejser).
I A nledning af A ktieselskabet D e forenede B rygge riers 40-AARIGE BESTAAEN DEN 9. FEBRUAR 1931 HAR S elskabets G eneralforsamling den 30. D ecember 1930 paa F orslag af B estyrelsesraadet besluttet at OPRETTE ET SELVEJENDE FOND, SOM SKAL VIRKE FOR SAM FUNDSGAVNLIGE F ormaal , særlig til S tøtte af dansk E rhvervsliv , efter de nærmere R egler , der fastsættes i en af S elskabets B estyrelsesraad for F ondet opret tet F undats . I O verensstemmelse med denne B eslutning har S elskabets B estyrelsesraad paa sit M øde d . 9. F ebruar 1931 VEDTAGET FØLGENDE FUNDATS § 1 . Fondets Navn er „TUBORGFONDET, OPRETTET AF AKT IESELSKABET DE FORENEDE BRYGGERIER'*. § 2 . Fondets Formaal er at virke for samfundsgavnlige Formaal, særlig til Støtte af dansk Erhvervsliv. § 3 . Fondets Kapital\ der stedse skal forblive urørt, bestaar af: l) Grundkapitalen, 1 Million Kroner Ak tier i Aktieselskabet De forenede Bryggerier, fordelt paa 1000 Aktiebreve å 1000 Kroner, Litra A Numre 17461—18460 inck, som ifølge General forsamlingsbeslutning af 30. December 1930 er overført til Fon det. Aktierne deltager første Gang i Udbyttet for Regnskabs- aaret 1930—31. 2) Andre T ilskud og Gaver. 3) De Beløb, som i Overensstemmelse med nedenstaaende § 4 henlægges til Kapitalen.
Af Kapitalens aarlige Bruttoudbytte henlægges forlods til Fon dets Kapital et af Fondets Bestyrelse fastsat Beløb, dog mindst 20 % af nævnte Bruttoudbytte. Restudbyttet —efter Fradrag af de med Fondets Administra tion forbundne Udgifter —anvendes til Fyldestgørelse af Fondets Formaal saaledes, at den Del af Udbyttet, for hvilken der efter Fondets Bestyrelses Skøn ikke er Anvendelse i det paagældende Aar, overføres til Anvendelse i Fondets Øjemed i næste eller føl gende Aar. Understøttelser kan tildeles i en eller liere Rater. Bestyrelsen afgør, om og under hvilken Form Meddelelse om Indsendelse af Ansøgninger skal finde Sted. § 5 . Fondets Kapital kan kun anbringes enten i Aktier i Aktiesel skabet De forenede Bryggerier eller i andre Værdipapirer, som efter Bestyrelsens Skøn frembyder betryggende Sikkerhed. Fondets Værdipapirer skal lyde paa Fondets Navn og saavidt muligt noteres som Fondet tilhørende. § 6 . Fondets Bestyrelse skal bestaa af mindst 7 Medlemmer; den kan dog supplere sig, om den finder saadant fornødent. Fondets første Bestyrelse bestaar af: Apoteker, Fabrikejer A l f r e d Benzon , Gesandt, Kammerherre J. C 1an , Direktør B. Des s au , Professor Ka r l Me y e r , Ingeniør K. S c h ø 11e r. I Tilfælde af Afgang af et Bestyrelsesmedlem vælger de til oversblevne Medlemmer det nye Medlem. Overretssagfører H. Eb s t r u p , Grosserer Ca r l H. Me l c h i o r ,
Fondets Bestyrelse vælger en Formand og en Næstformand til at fungere i Formandens Forfald. Til at tage Beslutning kræves, at mindst det halve Antal af Bestyrelsens Medlemmer er tilstede. Alle Sager afgøres ved simpel Majoritet (jfr. dog § 10). 1Tilfælde afStemmelighed gør den fungerende Formands Stemme Udslaget. Over Fondsbestyrelsens Beslutninger føres Protokol, der under skrives af samtlige Medlemmer, der har deltaget i Beslutningerne. Fondets Bestyrelse er ulønnet; den kan antage lønnet Medhjælp og kan befuldmægtige en eller tiere af de ansatte Medhjælpere til paa Fondets Vegne at kvittere for indgaaede Beløb og til at under skrive Checks trukne paa Fondets Bankkonto.
"Pil at tegne Fondet, derunder kvittere eller paa anden Maade disponere over de Fondet tilhørende Værdipapirer, kræves Under skrift af 2 Medlemmer af Fondets Bestyrelse.
Regnskabsaaret er Kalenderaaret, dog løber første Regnskabs periode fra Stiftelsesdagen den 9. Februar 1931 til 31. December 1932. Bestyrelsen paaser, at der føres nøjagtigt Regnskab i en af fonds bestyrelsens Formand autoriseret Kassebog. Regnskabs- og Status opgørelse finder Sted for hver Regnskabsperiode i Løbet af Januar Maaned. Revisionen af Regnskabet foretages af de samme Revi sorer, der reviderer Aktieselskabet De forenede Bryggeriers Regn skab. Revisorerne attesterer ved Paategning i Kassebogen Værdi ernes Tilstedeværelse og fundatsmæssige Anbringelse. Revisions vederlaget fastsættes af Fondets Bestyrelse. Det reviderede Regn skab afleveres hvert Aar til Bestyrelsen inden den 1. Marts, første Gang senest 1. Marts 1933. Maatte Aktieselskabet De forenede Bryggerier ophøre at bestaa, vælges Revisorerne af Industriraadet, og hvis dette ikke bestaar, udpeges Revisorerne af Sø- og Handelsretten i København. Revisorerne kan til enhver Tid afskediges af den Myndighed, der har valgt dem.
§ 10 . I nærværende Fundats’Bestemmelser om Fondets Navn, Fon dets Formaal og Urørligheden af Fondets Kapital kan Ændringer ikke ske. Med Forbehold heraf kan Ændringer i eller Tilføjelser til nær værende Fundats foretages af Fondets Bestyrelse, men kun ifølge Vedtagelse af mindst 4/s af Antallet af Fondets Bestyrelsesmed lemmer.
København, den 9. Febr uar 1931.
I Bestyrelsesraadet for Aktieselskabet De forenede Bryggerier:
'
adm. Direktør.
II. Meyers IW nkke..
12 .
12.
Ji de kunne rcise i Fred* Det staaer na til bage at fortælle Dig noget om den sidste Krig, som bier ført mellem Russerne og Tyrkerne, og i hvilken Tyrkerne bleve hjul pne af Franskmændenc og Engel?mændene. RATECHETEI* srtTRGTE! Men da Tyrkerne cre vantroe og grusomme mod de Christnc, hvorledes kunde det da være, nt Franskmandene og Englænderne vilde hjelpe dem, da dc dog erc Christne? PRÆSTEN SVAREDE: Ja, dette havdejeg nok ventet, at Du vilde spørge om, siden Du gjør saa mange van- shelige Spørgsmaal. Mon hvis jeg skulde for klare Dig det, ninalte jeg fortælle Dig saa- meget andet, som Du ikke veed, og dertil har jeg nu ikke Tid. Jeg vil nu vise Dig Killederne, far at Du kan 6eo, hvorledes det gaacr til i en Krig. Jeg har sagt Dig, at Russernes Land er meget stort; mod Nord og Syd grændser det til llavet, men mod Vest er det omgivet af tydske Lande. I)a nu Tydskerne ikke vil de fore Krig med Russerne, maalte Fjenderne angribe dem ved Kysterne i Nord og Syd. Der havde dc og meget store Fæstninger ved llavet. Men Englænderne kunde slet intet udrette ved Kysterne paa den nordlige Side
AJOKIT aperivok : Turkit u^pingitsuHRut Kriatormiunutdlo navi- annrtorsMMftiit, aornie lauva Tulorubil Tnlo- itdlo ikiorumavail, tauko Krislormiugamik. PALASE AlllVOK: Taunakamc •prrsorumarsoralunjja, ka\- sinik ajornartornartunik aprrsorlarangma. Tnmuluininga navsuiautiNagnvkit, kavainik avdlanik nalusnmik okalugliininraldlasaviv- kit, suiiakarpatdlaramalc laiinaitrilc; mana kimcrdlortisavavkit a^sili^sanik, aorsAiiglut kanok iliortut lakorkin illugit. Okalngtulcrcrpavkil, ltusit nunat angi- MAorssiis.Hok, nvangnainut kiijaDginutdlo itna- imit kigdlisiinasHok kilanitdle iliisimnsaussok Nonllil nunanil. Nonllit Rusinul Horasugku- ninngingmata, avangnanit kujulanitdlo akc- rama orniglariakarpait. Tassanc (ltusit) i|j- piliiigarssuautokarput iinnp sinagut. Tuluvil- dk* avangnata tunganit«llutik sungiiauiik »a- perput. ukiuiuc imak lussanc idkokuriiiat, 11iisildlo kaisarinta igdlorpagssuit najugai Pclrrshorgiinik atigdlil lassaiiingmata. Ta- matuinalo pnlangma\lia ninilsiingimllunc ig- dluglut kauiutiligpagssuakarpok inialo ikntu- ngtndlune; taiinaingniat 'Tulit umian>.suaiitaisa
No. 10. TtlLOmUTSIT SAKtnTTAISA TUTERPAGSSFIT AI'RIEAP avi \ c :< a . ia Tt-NGARE. t C r RIT ILATA ERNINE AIPARALUGO T1KERARF1GIOAI.
Anders Nyborgs forlag modtog en donation til udgivelse a f sjældne grønlandske tekster og illustrationer.
Allerede i 1942 fik et for samfundet så vigtigt område som forureningsbekæmpelsen Tuborgfondets bevågen hed, og fondet kan bl.a. glæde sig over at have været med til at skabe grundlag for det første ambulante feltlaboratorium til bekæmpelse af forureningen af vore søer og vandløb. Vævsforskningen modtog bidrag af betydning for transplantationskirurgien, da Tuborgfondet bevilgede penge til transplantationsgruppen ved Århus Kom munehospital, der var banebrydende på dette område. Udforskningen af Grønland blev støttet med bidrag til Knud Rasmussens, Eigil Knuths og Ebbe Muncks ekspeditioner, der har haft uvurderlig betydning for kendskabet til Grønland og de specielle grønlandske forhold. Nutid og fremtid er således tilgodeset. Også fortiden har helt berettiget fået sit. At ofre penge på fortiden er ikke kun at belyse historiens kølvand. Det er også at skabe klarhed over nationens udvikling gennem tusind er af år - en udvikling, der ligger til grund for det sam- . ' fund - med dets goder og mangler - vi har i dag. Tuborgfondet spillede en væsentlig j j
over for problemet at få dem op og sikret for eftertid en gennem en kostbar og vanskelig konservering. Re sultatet af de mange gode kræfters indsats kan i dag ses i den prægtige vikingeskibshal, der åbnedes i 1969 til gavn og glæde for nutiden og for vore efterkom mere. Idrætten fik tidligt Tuborgfondets accept, og allerede i 1937 blev de første penge bevilget til støtte for dansk deltagelse i den olympiske bevægelse. Og idrætten har haft fondets bevågenhed siden. I idrættens fascineren de verden er det oftest eliten, der har pressens mest udtalte bevågenhed, og det er vel naturligt, at den brede offentlighed har bedst kendskab til de lejlighe der, hvor de store beløb er faldet. Det være sig verdens mesterskaber, Europamesterskaber eller OL. I disse situationer er pengene kortsigtet betragtet tilfaldet eliten. Men netop de store beløb fra Tuborgfondet har gjort det muligt for idrætsorganisationerne at få frigjort midler til arbejdet i den brede del af idræts befolkningen, der hverken har talent eller lyst til at kæmpe sig ind på et nationalt hold, men som på den anden side har daglig glæde af idrætten. Fondet har igennem mange år støttet Dansk Idræts Forbund med midler, som DIF har kunnet fordele til specialforbun dene efter eget valg og egen vurdering.
rolle sammen med andre fonds, da man efter fundet i 1957 af de nu så berømte 1000-årige vikinge skibe i Roskilde Fjord stod
Direktør E. Lindgren, formand for ”Foreningen til den lettere Hesteavls Fremme”, modtager en check til "Mustapha”a f direktør Dessau.
Direktør Benny Dessau Apoteker, fabrikejer Alfred Benzon Professor Karl Meyer Gesandt, kammerherre J. Clan Overretssagfører H. Ebstrup Grosserer Carl H. Melchior Direktør, dr. polit. Jens Pedersen Professor, dr. jur. O.A. Borum Ingeniør Per Kampmann Direktør Einar Dessau Direktør, professor Carl Iacobsen Direktør H. P. A. Jerichow Direktør J.A. Korbing Direktør Vald. Thiele Direktør Erik Reinhard Overretssagfører Niels Olesen Direktør, cand.jur. Leif Koefoed Direktør Aage L. Rytter Højesteretssagfører, dr. jur. Bernt Hjejle Direktør J. Friis Berg Direktør N. Steenberg Direktør Viggo J. Rasmussen Direktør Birger Breyen Direktør Gunnar Thomsen Direktør Hans Øhrstrøm Civilingeniør, dr. phil. et techn. Haldor Topsøe Direktør Vincent Petersen Direktør Erik Mollerup Professor, dr. techn. Eggert greve Knuth-Winterfeldt Direktør Poul J. Svanholm Direktør Ebbe H. Kristiansen Professor, dr. phil. C. J. Ballhausen Professor, dr. phil. Fl. Woldbye Ingeniør K. Schøller Direktør Aug. Holm
1931-1937. Formand 1931-1937 1931-1932 1931-1935 1931-1932 1931-1942 1931-1931 1931-1933 1931- 1941. Formand 1937-1941
1932- 1934 1932- 1975 1933- 1959
1933-1971 1933-1949 1933- 1967 1934- 1969. Formand 1941-1969
1935- 1950 1941- 1967 1942- 1956
1950-1971 1957-1961 1959-1978. Formand 1969-1978 1961-1962 1961- 1964 1962-
1964-1971 1964-1971 1964-1971
1967- 1971 1968- 1971 1969- 1971 og 1978- 1971- 1978 1972-
Formand 1978-
1973- 1975- 1978-
Balance pr. 31. december 1979
Aktiver 1 Fondsbeholdning.............................................. Bankbeholdning................................................. Andre tilgodehavender......................................
59.419.555
54.184
1.807.021 61.280.760
Passiver Kapital:
1
Grundkapital ................................................. Tilskud og gaver.................................... Henlagt i henhold til fundatsens § 4, stk. 1: i tidligere år ................................................. i 1979 ............................................................ Driftskonto: Overførsel til 1980, til disposition ................... Bevilgede beløb til senere udbetaling ................ Anden gæld ....................................................... Delcredere henlæggelse ....................................
1.000.000 12.500.000 17.200.000 10.000.000
40.700.000
17.582.697 2.991.063 - 61.280.760 7.000
Note 1 Grundkapitalen, der består af 1 mio. kr. aktier i De forenede Bryggerier A/S, er optaget til pari, den øvrige beholdning til indkøbspris. Kursværdien pr. 31. december 1979 andrager 17,9 mio. kr. mere end anført i regnskabet.
København, den 10. marts 1980 TUBORGFONDETS BESTYRELSE
Poul J. Svanholm formand Viggo ]. Rasmussen
Erik Mollerup
C. ]. Ballhausen
Ebbe H. Kristiansen
Fl. Woldbye
Revisionspåtegning og revisionsberetning Som Tuborgfondets revisorer har vi revideret fondets regnskab med tilhørende note 1. Under revisionen har vi i overensstemmelse med god revisionsskik overbevist os om aktivernes til stedeværelse og tilhørsforhold samt om værdiansættelsernes forsvarlighed, ligesom vi har påset, at de forpligtelser, der os bekendt påhviler fondet, er rigtig udtrykt i regnskabet. Vi har endvidere konstateret, at fondets værdier er anbragt på den i fundatsen fastsatte måde. København, den 3. marts 1980 Revisionsfirmaet C. Jespersen Jens Langkilde Larsen statsaut. revisor Kai Gunslev statsaut. revisor Stig Frohn statsaut. revisor
1931-1980 De følgende 50 sider i dette jubilæumsværk viser år for år eksempler på Tuborgfondets virke og indplacering i det danske samfund.
gong Nr. 13i.
Kibonhavn, Tirtdig den 10. Februar 1931.
Millionen til Tuborgfondet
IRSDAG Tir:-log: Sydvestlig lllaxst, sted •r og Temperatur omkring Fryse N> Sydasies i Avslralicn agtei Forrentningen af tin tidenrig'
Kampmode i den tyske Rigsdag: Yderpartierne driv systematisk Sabota Nazister, Tysk-Nationale og Kommunister samlet i de Forsøg paa at hindre Forretningsordenens Relv Mødet maa afbrydes Gang paa C Berlin, Mandag. rOLITIMS PRIVAT R IGSDAGEN uplevede i Dag et af ein« storø Katopmøder. Oppebi og passiarede uafbrudt. Loeb* Kommunisten Muhsal fra de Mader. Muhsal gik op paa Tn lagde paa Bordet foran Prat idi Politihue og en Gummiknippel. ner fjernede straks disse Insigti rislen. Da Spektaklet vedblev, Læbe Kommunisten Creutzbury Meder.
D a d e t n y e B r y g g e ri- F o n d i G a a r b le v u n d e r s k r e v e t.
tionsparlierno havde foresat sig mod allo Midler at hindre Behandlingen sf FW-r talbforsliget om eu Roform af Forret- niiigsordøiii'n eller i hvert Fald at trække d«*n i Langdrag. Straks ved Mødet.« Begyndelse fol langt« Nazisten Stolt r Forhandliugerne udsat, indtil Senioratet havde afgjort, hvorvidt KlertaUfordaget overhovedet kunde sættes paa Dagsordenen. Samti dig odtalte han Tvivl om, at Huset va: beslutningsdygtigt. 1 samme Ojeblik ud andredo Nasister og Tysk-Nationale. Da Bureauet ikke kunde enes angaaende Beslutningsdygtigheden, mastte der fore tage« skriftlig Afstemning, hvilket frem kaldte triumferende Munterbed hos Fler tallet, idet de Rigsdogsuumd, der ikke tog Dtl t Afstemningen, derved vilde miste tJ Mark i Diæter. Nu forlod og •au Kommunisterne Salen. Resultatet af Afstemningen blev, st kun 276 Rigsdagv mænd var til Stede, mens der, for at Hu set skulde være beslutningsdygtigt, kræ vedes 269 Medlemmer. N y t M ø d « , Læbe ansatte nyt Med« til Kl. 16. 40 Minuter senere. Saa snart Læbe havde genaabnet Forhandlingerne, stillede Stbhr i »t Forslag paany og btlvivlede <9**i ni Huset uar beslutningsdygtigt. Udvsndringsmanørren gentog sig, ■ éo øø« Gøag ikke med mmmm Hs*d. Nu repræsenterede rWteUøt »1 Bl mer, 2 mere eod nødvendigt, og Huset var beslutningsdygtigt. Stohrs Forslag forkastede«. Nu kom der et timelangt Forspil, der bestod i, at Oppositionspartierne med udførlige Motiveringer fremsatte en Ræk ke forskellige Forslag om, hvor Ung Tale- tidon skuld« være. Læbe anbefaler et Mæglingsforslag, hvorefter Taletiden sætte« til en Tim« for hvert Parti. Det vedtages, og ende lig kan nsan tage fat paa den egentlige Forhanadlings Genstand. Paa Flertallets Vegne motiverar Centrumamanden Dr. DeQ det foreliggende Ændringsforslag. Hvad ban sagde, var meget vanskeligt at foretas, da Oppositionspartierne fort satte deres Obstruktion med en perma nent, garnn— træng—
H u M ts B ^ .lu tn in gi d b * tv iv l« s G a n g p aa Da Dr. Bell havde sluttet genoptog Oppositionspartier Taktik: st udtale Tvivl om . alutuingsdygtighed, og efter l følgende seks Taler blev den ti uøvre anvendt, »ledig mel d*»t at Flertallet havde et Overskut Stemmer. Men i hvert Fuld gi og Klokken blev 22, im.cn den i de indtegnede Talere var færdig Jo senere det blev, desto voWs. formede Debatten sig, navnlig e Nasistcn Frank i en ovtrordciilli vokerendo Tone havdo kastet si Flertallet. lians Partifa.ll« r kLf Hænderne og stampede i Gulvet . rykkel>e, da han til Flertallet rs> — Saar De bliver ved at bel- nationalsocialistiske Millioner, s. ikke blive forundret , hvis diste M griber til Borgerkrigene Vaabcn! Regeringspartierne tnodtog Trusel med hejlydt Hanne, og k : en af deres yngre Mænd, De Lommer, Frank r u l Ser uaæd* Under alæimWig Interems g« u»uniiten K5o*n opmærksom paa, cisddemokraterne ikke bar sagt < Rigsdagens stærkeste Parti har ta let. Hermed slutter Debatten. F umand foreslaar, at man ' alle Oppoeitioosns Ændringtfor&I over til Dagsordenen. Under stormsndø Latter
fortnede Bi '/ygcriers 10 Aart Jubilæum edag i Gaar fik et festligt Forløb, der indlededes med et Bestyrel sesmod t-M øde % Administrationsbygningen paa Vestre Boulevard. Ovenfor bringer vi et Billede fra det histo riske Møde, ht or Fundatsen for Tuborgfondet blev underskrevet. Fra venstre tes Kammerherre Glan, Over retssagfører II. Kbstrup, Direktør Benny Dessau, Fabrikejer Alfred Benton, Professor Karl Meyer og Inge niør K. Schøller. Avstralsk Stat nægter at betale sin Gæld! Weygand bliver
M a n d a n , dø r red dø d« P o le n fr a det r ade R u s la n d s K n u s ta g . Pari«, Mandag. politikø * privat
Regeringen i Ny SyJutiet vil uden Hensyn til det øvrige Australiens Holdning indstille Forrentningen al sine Laan i England. Ny Sydwales skylder engelske Sparere 2700 Mili. Kr.
Psa et Ministermøde i Dag er der ble vet foretaget en Række vigtige Korandrin. ger i den franske Hærs øverst« Ledelse. Den hidtidige Chef for Generalstaben, Ge neral Weygand, er blevet Frankrigs Gene- raliatimus. Den nye Overgeoersl anse« blandt Kolleger ubestridt for den møst fremragende Militære i Frankrig. Hans Valg til JoØree og Foeh ’ Efter følger kommer da ogsaa ganske naturligt, der kunde simpelt ben ikke være Tale om aodre end Weygand. Han stod i mange Aar Foch maget nær, var hans intim« Medarbejder og betragted« bam »om sia Læremester og sit Forbillede. To af Weygands Bedrifter efter Krigøø vil erindre« læøge. M«us ban var Syriens Vicekonge, nedslog ban Drusenses Oprør, »om var begyndt at tre« det franske Herredømme, og ban kaldtes til Polen for at tesndse dan rude russisk« Hær paa dsns sejrrig« Fremmarch. Weygand prak tisk talt reddede Polsos 8slvstændigbed. Sejrherren fra Vsrdsa, den gamle Marskal Pétoin er paa Ministermødet i Dag blevet udnævnt til ørerate Leder af Frankrigs Luftforsvar. Sovjet—Ja Tak med Forbehold DtUmøuUu t X m m W m « m i iøraøat tmøøøiøStatur. ■ m m . M*«U«.
Banke overrakker Stbhr Busel dent «» rød KtUike og tryk rarmi i Huanden. — Vi forlader nu Salen sot slutter 8t0kr. Nssisterpe istsauaer deres .Trea und fest gescblosseu ', drer all* Ma»d. I Oppositionspartiernes vedtages Flertalets Bofort Forretningsordenen med 303 i
Løndon, Mandig. ro LI TIK£3 PRIVAT P AA de avstralsk« Premiermini stres Konference fremsatte Pre mierminister Lang fra Ny .Sydwales Dag et opsigtvækkende Korslag, der kom som et Tordenslag og straks biøv mødt med Protest fra de øvrige For bundsstater. Forslaget gik i al tin bimpelhed ud paa, at de pvstralske Forbunds regeringer skulde beslutte ikke Isen gerr al betale Hente til de britiske Ejere a f avslralske Obligationer, før England havde løst det avslralske Krigtgældsrpørgsmaal paa samme Monde, som det fik Afviklingen af sin egen Krigsgøtid arrangeret med Amerika. Endelig skulde Forrentnin gen af alle Statslaan reduceres til 3 pCt., og man skulde straks tage Skridt til at opgive den nuværende Guldstandard og i Stedet tndføre en Valuta, som var baseret paa Avstra ttens naturlige Rigdomme. Hemdrudtumndør af Avøtrmlhr lid t Nød. Aarægen til S y Sydu:åles tilde holde fast ved den fore-laaedt Politik uden Henyn til Konferencens Beslutninger. 1 store Dele af den avstralake Presse moder Forslaget den akarpeete Modstand og betegnes øom en Uærlig hed, der ikke kan forene« med de av stralske Idéer om Moral. Avstraliena Krigsgæld til England andrager bO Millioner Pund, hvoraf der betales 5 pCt. i Rente. Englands Krigsgæld til Amerika andrager 900 Millioner. t\y Sydwales, der er døn mest gmld- betyngede a f Forbundsstaterne, kar U Statslaan noteret paa Londonbørsen til et samlet Beløb a f 150 M illioner Pund. 80kostbareHeste KuUMrotml Brandøma HaMamdtUUaøi Oaldamd. MacDonald foreslaar Levnedsmiddel-Diktatu i Storbritannien! LøøUnies eet Oprttttlm et U e g n a u t t MymdigM t i et ir f — n u PreiøMnm Danmark intereasaret I a t kv»l Englands Bacon-Industri L m S m , Ma«Ug. (S. B ). OaSor. Slurhriémmmim kuud, flueur, Luu d irw f,pr,duitur MUtiuuur fm U SturUuf , ■na tTurd, i IjtU iU tl, da laa -ud, mod •/. a f drn hril i, "Fra b n iirvaUv tiido »till mor Tankat on, ab m u U LorfonJagot, n a indfort« rn ■anig Bdgrmaiag af Salgei tUk* Prodaktor udrn at indl BatingaUcr for Salgrt af ade Produkter Dauik.ru. iar al *-ita>mi*n Uo^rhoMt btbudlod« i ut Had« I Dag drt af S^«ringn fnawtt« Fonlag til Lov om Afuetniagon of LaodbrogoprodakUr. Luidbrnguniniitomi fremh.vode. *1 der ifolg* Lorfonlogot vild* klin nedut Kom lnioatr, tom tlnld« hjalp« ProdnowUni« sod u orful- W I AfaatDiDgon of Londbragvpro- dnkioro«, nonlig gotnom Elonifi- nring og SUndordinriog. Øi«M Kommiuiontr tkuld, kan obUfatoriik U fndiøSui, og dt , kuld* ban Sti t a ‘ ' •*<» <*» Fsa en stor Hesteædøtillluf, som lig« var aabn«t ber, opstod I Dag en Brand, som i I^bøi af kort Tid lagde abe Udstillings bygningerne i Ask«. SO køstbare Boeshests inde brændte. Mon hunde yoo Alstand se de ulykkelige Dyr løbe forril- dede omkring mød brandende Ha ler og Manker, m«n skent Stald- knag tene udfoldede de mest hel temodige Anstrengelser , øor det ikke muligt ot bringe Dyrene 2 . S e p t e m b e r 193 fede? Fordi det er det billigste! Man forspiser sig lettere i Smørrebrød, i fede Saucer og i Kartofler end i Ka viar. Det er en Sport for Rigmsend at spise godt og samtidigt at bevare sin Slankhed. Influenzaen er intet Pro- biem. VI spurgte ogsaa om Influenzaen. — Om Influenzaen, sagde Professor Warburg, kan ingen sige noget for nuftigt. Den er ikke et Problem, den er et Helvede! — Hvordan er Forholdet mellem Lægestanden og os andre? — Det er Jo en Modesag at for kynde, at Folket bør se med Mistillid paa Lægerne. Men, tro mig, denne Mistillid skader Folket mere, end den skader Lægerne. Og bliver nogle fol kelige Politikeres Ønske Lov, at Syge kasserne ogsaa skal betale Kvaksal verne, vil det gaa ud over, ikke os, men over Sygekasserne og de Syge. Man husker, at Professor Warburg netop har gaaet sin ferste Stuegang paa Fabers gamle Afdeling. Derfor faldt det naturligt at sperge ham: — Har De nu naaet, hvad De vil de? — Da jeg var meget ung, vilde jeg gerne være Ledvogter. Det maa være dejligt kun at skulle lukke et Led op og i ---- — Men nu vil De dog ikke bytte med Ledvogteren ? — Det skal jeg svare Dem paA en anden Gang. Es. Nyttigt — nu og altid. Rigdom og Sygdom, Penge og Patienter. Professor Erik Warburg, der i Gaar gik sin fyrste Stuegang paa Rigshospitalet, fortæller om Sygdomme , Lægerne behersker, og dem, de intet ved om. Hvem tør forbyde en Dansker at spise! I Ga-ar fik Professor Erik Warburg, Knud Fabers Efterfølger paa Rigs sker, og Folket kræver, at alle, uden Hensyn til ydre Kaar, har Adgang til den bedste Hospitalsbehandling, der Frisk Smag i Munden! A L F R E D B E N Z O N S S O D A P A S T I L L E R A hospitalet, sin ferste Stuegang paa Afdeling b , Afdelingen tor de medi cinske Sygdomme, til hvilken den for nemme Lærestol i klinisk Medicin cr knyttet overhovedet kan skaffes, og saaledes bor det naturligvis ogaaa være; men det siger sig selv, at Samfundet, naar det paatager sig at hospitalsbehandle det store Flertal af alle Syge for 60 * .....- _ / fii . l i . n De kø Billigt B e n yt Søndage en U dflugt til 1 de »ted, Rørvig, rlkava-rk, Tiavi le jc, G i 11 e I « Hornbæk i Helsingør. Spfrg Cent. I •~Ssd. T U B D R G G R A M Dr. med. Erik Warburg. 8.000 kr. Til anskaffelse af en oscillograf til opstilling på Rigshospitalet. stillingstanke først spirede frem. Ma jor Alfred A. Longden, Art Adviser for „Department ot Overseas Trade", er nu kommet til København for at nr Slomann og Arkitekt Professor, Dr. mod. Erik Warburg. Da rober 1Slutningen af Halvfemser- Ør« om Dagen, spænder sig selv saa Elegant solid og praktisk til Efteraarsbrug ! ! ! Skoen m ed d en gode Out he haardt for, at der kun bliver spar somme Penge til den videnskabelige Forskning. Og derfor er, Klinlken har sine egn* kc?yndte sit Arbejde paa det gamle re<^eriks Hospital, stod den medlcin- forskning foran en Periode, 1 hvil- D a g e n s N y l i e c J r K.h.ah.vn - Fm«Ug* UNGE KOMMUNISTERDA FJENDEN I GAAR BELEJREDE I AFTES BORGERNES HUS Forretningsejendommen "Vesterport” i København indvies. Underdirektør Einar Dessau, Tuborg, demonstrerer på radioudstilling verdens første amatør-radiosender, bygget af ham selv og ingeniør Johan Nyrop. Dagbladet Politiken demonstrerer for første gang fjernsyn i Arena-teatret. MARCHEREDE : IMOD SLAGELSE i paa Mug! af Polilirl 3 65,000 KR. TIL KNUD RASMUSSEN Dr. Lauge Koch afrejser den 10. Juni M ENS Dr. l.uuge Kochs Ekspedition, — hvor.it tørste Afdeling allerede GRETHEDICH ERBENAADET Forlader Tysk Folkeforbundet Xp;ypn|CFT OpwigtvffkLfndf R\gtrr i M PROFESOR Paa Betingelse ml, at kan straks rejser kjem starter den 10. J u n i, — tor længst har taaet „Godthaab“ og „Gustav Holm“ til Raadighed, har Dr. Knud Ku:twux.se.n hatt sine Vanskeligheder med at skatfe et egnet Skib til sin Ekspedition. ,,'J'h. Staim ing", som viste sig veleg net i Ejor bl. a. som Flvvebaads-Moder- skib, er lejet ud som Køleskib i Aar, men en kendt, grønlandsinteresseret Skibs reder gav saa Løfte om at stille et norsk Skib til Disposition under Forudsætning af, at det var egnet for Formaalet. Dette viste sig ikke at va*re Tilfældet, og endnu i dette Øjeblik er Stridsspørgs- mnalet ikke endelig klar Derimod er de finansi Dr. Knud Rasmussen. Endelig har Staten ligesom i Fjor stil let en Heinkel-Flyvebaad med Mandskab til Disposition, og Ekspeditionens Hoved- T U B O R G G R A M Dr. phil Knud Rasmussens Thule-ekspedi- tion 1933. 5.000 kr. Bidrag til ekspeditio nens gennemførelse, særlig til anskaffelse af en motorbåd til brug ved praktiske fiskeriundersøgelser. Niels Bukh, der har faaet en større Pengesum a f Tuborg, paatænker at udsende en Vejledning i Hjemme- gymnastik. Alle Ret. Lyt til mit Ord. Stil dif tre Skridt fra dit Bord. Ind med Maven. Spænd din Rem. Det er det, vi skal ha' frem. Stræk dig saa. Se lige — ut. 3 Skridt fremad. Fødder slut. Hejre Albu fremad før. Rør! % Grib saa fat med venstre. Stop. Løft din højre Haand derop. Hvis det hjælper, maa du gerne, bøje noget ned 1 Knæ’rne. Loft saa Blikket. Bravo — Holdt! Alt det klared’ du jo stolt. Træk kun Vejret roligt. Ret! Venstre Fod til Side — sæt. Højre Haand om Halsen — fat! Løft den rask, men stop den brat. Nakkebøjning bagud — hæld! — Resten gaar vist af sig selv. Ra l f . Kanslergade-forliget mellem soci aldemokrater, radikale og venstre. Danmark vinder Grønlandssagen i Haag om Norges okkupation af Erik den Rødes land. Charles Lindbergli besøger København. Aarhus Universitet indvies. Knud Rasmussen dør. at være færdige. Cm ydet 20,000 Kr., Km 10,000 Kr., Tuhurgfundr fru Krivntc. og Institut der e.n Kukke Gaver, Ijrlohrr sig til m JO,000 , Haaa- vinder vi. v i l Forsknings- q AT,r i i fa ld e r Dommen i Den 7. f o r tæ t t e vort ø s t g r ø n l a n < poU tl.fc,, .e god Grund t i l at , for at v is e . at vore Ek3ped itio n e r na m EVc3ped i- ^ nd t l l at hævd® °L® lng for det r i. e r der *ndf •* £ £ * som har saa dSnak Arbejde indenfor disse ^ s t e r . &llerede saa ^ " | e® ^ l t e Dem under ndske Erhverv, g 9om Jeg i Anledningen t i l , at „ ø D e h a r v i s t d e d a n s k e for d e n ^ t e r . 8 ^ „ e d h j æ r t s i i g 3 Der„s h e n 8 l , n a d l t i o n ø r 1 G r ø n l a n d , LL m /tfe - r * ( fe r ^ ) a a * ' V l ^ C * / . - t e > -2— ^ U **> * . r^L~t aS ^ 6 + a <*W *, ,1 r f ^ .( jl Ué&if Uv^/vAtt^AS. * « < -tU *** ^ A ^ ‘f f f l o b «yj ^ •k*a ~beV- ** — ^ ihA>A' x ^ u ^S a J^ y ^ 4 7 * ^ / % ? V 2 ^ -7 -** ^ c**£?r>'?' ^ ' 7 * ^ r Z t ^ jJ l* 0°“ fy*~***r 4Æ atma f r a ~ ~ ~ * * 7 ^ ^ ^ AeCS / " ' f å &*yr^6 *4Ar^ A>«W Å+rf^t (V-'yr*^ ødX a a * j w 7^ — 2 **» S~~ a / Q L y ^ *+/*!> 9 * V ^ A 3 * am (^i^^cAlUAA y r r ^ a AA# o A6 /x n ^ /^ y ^ AAjAy/^^ ^ r *>*£// oaa O^A ^ T—. A- ^ a ^ / ^ /*7 /fy /i^ r ^ r A < ^ / / za ^ aao U a &^ aia &S f k ^ J ^ e 1*7 K a ^ ax ^ c M c ^ u , iXZMStf( frr ^ 7-tK^AA cg~*AS. y /rr-M^cø^A£< ^ øl+1 +^st jffyM .MtfV^W^,<^'7' / ^ r l* t^ v /<»r .lAA x-ti 9 ' A t ^ M • _______> vA tt I vha A xaa AAL^ Uer7 We r&S^ortS 'A^t /y&y-L/ZytJ /tL& ^ Q & t —6C> m Jm Thit Jensen blev sd glad over at have vundet Dramatiker-forbundets konkurrence, at hun sendte Tuborg-direktøren Benny Dessau dette brev. Fru Thit sejrer i den store Dramatiker- konkurrence^ S-togstrafikken i Storkøbenhavn indvies, første tog til Klampenborg. Stort slag på Fælleden i København mellem politi og strejkende søfolk og kommunister. ^ Den forgudede sanger Jan Kiepura synger i København. Flyveren Michael Hansen vender hjem efter Australien- y vende ------ - / J& 1 1934 lavede stud. jur. Bo Bramsen -den senere kendte forlagsdirektør, chefredaktør og forfatter - denne fotomontage a f stud**"*n"u"-* c;~»- - , ~ . u urri ere ken j urlagsdirektor, chefredaktør og forfatter - denne foto ontage a f studenterhytten ved Sjælso, der fik 3.800 kr. a f Tuborgfondet til forskellige forbedringer. ' flyvning. Fru Thit Jensen EK S T RAB L fuborgfondets 128.400 Kr.: SAMTALER MED DEM GULDREGNEN RAMTE .. C&Lpt)'\ jftoéy \ afMCv' Politistudier ved Universitetet i Paris , 47Mand til Frankrig og Belgien , og 3l/$ Dreng ud med Skoleskibet ,J)anmark“ Et universelt Værk om Hesten S r 4 r a s ^ Jeg regner med et Par 138,400 Kroner er i I*bct af Dagen Uaar lige aaa itille dryaaet ud i smaa ’ortioner fra Tuborgfondet over en fængd« Mennesker, aom hver for aig tdder og ger et aam fundsgavn ligt Stykke rbejde, der ikke i aig selv endnu er ren- abelt, men som fortjener den Stette, det u faar. Vi har i Flæng spurgt nogle af de >rekellige Stipendiater, hvad de vil bru- Politistudier ved Sor- bonne Kriminalbetjent C. O. H anen fra Ipdegelaeapolitieta tekniske Afdeling, jm bar faaet 2000 Kr.: i — Jeg retter fil Efteraaret til Frankrig og Sehireit for at forluelte min« Studier oter Polititeknik. Rej ern galder fo n t et Kursus ved Sor- bonnes retsmedicinske Afdeling , tom finder Sted hvert Aar, og hvor Politi- folk baadt fra Frankrig og Udlandet deltager. Derfra ikal jeg til l.ijon til den berømte Professor Locart, »om Aar et helt' Institut, hvor man beskæf tiger »iø med Fingeraftryk, Doku mentfalsk, Skaanpor og lignende Ting, »om vil kunne gøret frugtbrin gende i det hjemlige Efterforeknings- arbejde. Hvil jeg faar Tid, og Ai'ij Pengene tlaar til, tkal jeg ogsaa til lASutannt og besøge Kriminalfksper- ten Professor Bischof, der beskafhger ug med de samme Ting. 47 Mand ud at rejse A K A A i r M e deree Penge til. 1 Her er Svarene: faar det færdigt. Aar. Manden, der kender hvert Kirkesogn i Danmark Maleren «4rAføn Friis, der har faaet 3000 Kr. som Stette til Indsamling af Materiale til sidste Tredjedel af det y é z & tfT T T Z y ,^ . < ^ U 4 4 r . ScS. S - 9 c A y ' / f ø y y s T U B O R G G R A M Maleren Achton Friis. 3000 kr. Støtte til indsamling l af materiale til et værk om Danmarks større øer. Uddrag a f Achton Friis ’ ansøgning, hvori han beskriver, hvad han vil med sit enestående værk De Danskes Øer. Maleren Achton Friis. store Danmarksværk, hvoraf de ferste to Dele som bekendt er „De Danskes Øer* og „De Jydera Land“ : — Denne sidste Tredjedel , der ud kommer hos Gyldendal ttl Efteraaret. har endnu ikke faaet Xarn, omhandler Danma Vu Tenet ,lnnH Forn ;avede etaeagfi TUBORG ØSER GYSSER UD l Efter Ansøgning har Journalist Hemhard Jensen, »Demokraten«, faaet tildelt 2500 Kr. xf Tuborg- Fondtn. Det mærkelige or, tt B;rnhaxd Jensen er Afholdsmand og on ivrig Modstander al Oliet. I den Anledning digter Trebor i Aarli. Amtatid.: Naar u -k Tuborg oser Gysser saa er det uden Grænse. De giver Penge — selv til Folk, hvem 01 er Pentilentse Selv Alholdsfolk gaar ikke fri, naar Tuborg Ment vil skænke. — For at de selv har søgt derom, det tør man da’nte tænke ? Maaske endda, de næste Gang betænker Laroen-Ledeft ? Naar Meningsfæller Tuborg faax, skil h a n da være fredet ? NAAR J2. AAKGANG Nr. 74 SAADHUM. II. KM1MHAVN ' € - ( f t a M j Fran . j hvor . UpflMklhmal '»2 f a d e t i Sorbi Stem dans ser Kone Ejna i RAADHUIM- 17. KetENHAVN YORK. MYUCL ATHEN Barnets Kærligheds-Evangelium af 1935; DU SKAL IKKE ELSKE JOHANNES JØRGENSEN S K A L B E T A L E Hans Bevilling paa Finansloven beslaglagt til Fordel for hans fnrhenvtrr"' ' . E S DIN OG MODER E Kom ’or SU u r fea. Faldskærmsudspringeren John Tranum dør i otte kilometers højde under forsøg på at sætte verdensrekord i udspring. Første Oxford-møde i København. Lillebæltsbroen indvies. Kronprins Frederik og prinsesse Ingrid vies i Stockholm. Bondetoget til Amalienborg. Landmænd med L.S. i spidsen vil have ligestilling med andre erhverv. „Do. Kier at di Elev betai der i Hul me i tilg' Tred Tubi gder I I Gen* Landtoi i Danmark, aom bar laaat auutt a r.: En Cyklist baardt kvMktet. I Nat aketa der en Fardaelaulykke |>aa Hjørnet af Stora Knnganagada og Poul Ankrngade. En cyklende Kontornt Pe- — Vi skat bruge Pmgene tit et meget omfattende Vrrrk om Hesten, dens Avl, dens Røgt og Pleje, dens UV.,, ri,.' ,»,•» Anvendelse, kvit sagt alt A F T E N B L A D E T h .n.-meti støttes af Niels Bohrs Fødselsdags gave varer i 1700 Aar! Det halve Gram Radium, som Bohr nu køber, kommer hertil i en almindelig Postpakke. De 100 .000 Kroner er en særlig billig Pris. Tuborgfondet Fondet uddelte i Gaar ialt ca. 125,000 Kr. Det er glædeligt at se, at den kend te Idrætsinspek tør, Oberstløjt nant Holger Niel sen er blandt dem, der bar nydt godt nf Uddelingen. Oberstløjtnanten bar faaet 2000 Kr. til Udbredelse nf Kendskabet til HN-Metodcn til kunstigt Aandc- dræt. Oberstløjtnant Holger Nielsen. Paa Tuborg Bryggeriernes 63 Aars Fødselsdag i Ganr fandt den aarlige Uddeling af Tuborgfondets Midler Sted. 123, 123 Kr. er denne Gang ble vet bevilget 82 Ansøgere i Portioner fra 300 op til 3000 Kr. Den største Portion paa 3000 Kr. fik Professor Niels Bolir til Indkøb af Radium. 3000 Kr. er givet til For stander Yilli. Rasmussen til Indret ning af en Regcns for ubemidlede Lærere, til Finseninstitutct og dansk Standardiscringsraad. Kontorchef, cand. polit. Vcdcl-Peter- sen bar faaet 1200 Kr. til Udgivelse af en dansk Erhvervsvejledning for unge Mennesker, der skal vælge sig en Livsstilling. Blandt de mange, der bar faaet Rejsetilskud, or Ebbe Sadolin, Gerda Plough-Sarp og lians Bendix. Koloni haveforbundet i Danmark faar 2000 Radiumbcholdningen paa Radiumstationen paa Strandboulevarden. Den lille „ Tin gest “ i Pincetten øverst paa Billedet er e n Radiumnaal. A LLE véd, at Radium er et særligt kostbart Stof, det dyreste af alle Milligram eller 40,000 Dollars pr. Gram. Saa stort er Faldet, at da „Landsforenin gen til Kræftens Bekæmpelse" sirist kob- te Radium, v- belte. Im k Mivendte Grundstoffer. Alligevel over rasker det de fleste Avislæsere, at Niels Bohr fpr de 100.000 Kro*-' ■ der skæn kedes ham paa F" ’ ’ro‘* Lands pelse ej opbevar p&% St Odense vor Tids Kræften ] V*lrm 4 alglen Lilli Andersen svømmer over Storebælt på under otte timer. 12 årige Inge Sørensen vinder bronzemedalje i svømning ved de olympiske lege i Berlin, 15 årige Ragnhild Hveger vinder sølvmedalje efter flere verdensrekorder. 32 årig husmoder i Breth i Jylland føder firlinger. Er Italien rede til Forhandlinger? Lettere at forhandle med Italien i Dag end i Gaar. W- u. _ ™i. J. M u. ,u VM. Ulm .1UU.JU m.4 ll.kra tmi i U m . I»■i.«.. .1U . •« W u l, im k. M «aAi(«r*U mU VuU««1. (Wl im N u fø r e r B ro en over, hvor hidtil Fæ rgen flød. T illykke Lo lland -Fa ls ter! en skumm ende R O D TUBORG Indrykket i Lolland-Falster Stifttidende 25. september 1937 i anledning a f Storestromsbroens indvielse. 40 For ei K g l V I fortæll Kampen forestillingen Mandag. De letterne vil Mand og M. kun er solgt ved det offer Billetjobb budt herhjer undgaas, at dan Lejlighe Den købf lertid for il indført fors rende Salg j gen. Nogle noncer om angivelse og tiet, hvis det forlanger mi derefter ud ' des ind, hvil I øvrigt Middagstid, ler handlede til baade 30 efter, hvor / LILE 37aarig LANDBOERNES PLAGEAANDER SKALUDRYDOES Prof. Math. Thomsens Krig mod Fluerne Hvad de 3500 Kr. fra Tuborg-Fondet skal benyttes til Fam il iæ r KRONPRINS-| Fint Varsel for Jubilæums-Forestillingen] PARRETS HJEM - wpjnw? » r/^ n n n i i n i r\ Clntnl-t / / / FLYVNING! KONGFR IAA RAP- V U l U n L L l l .............. rAA l)ET KONGELIGE I ISAT J u b i l æ e t Slari'ulr*- i 100 M ennesker frivillig* bat? Laas og Kammersanger Emil Holm siger farvel til radioen Chr. X’s 25års regeringsjubilæum fejres Jenny Kammersgaard svømmer 35 km fra Samsø til Jylland Storstrømsbroen indvies Etatsråd H.N.Andersen dør oM a ttte -'^ fo |lm tf@-1912&1937$i MinunciA En praktisk Ting Danske Urglas, som ikke kan gaa i Stykker. Blandt dem, der har faaet Le gat fra Tuborg, er ogsaa Ingeniør F. D u e l u n d N i e l s e n , Køben havn. Han arbejder med Frem stilling af danske Urglas, som ik ke kan gaa i Stykker. Fabrikatio nen er i Virkeligheden klar, og man er ogsaa ved at forberede Eksport. Problemet for Ingeniø ren er i Øjeblikket, hvordan inan skal gøre Fremstillingen renta bel, fordi der bruges Urglas i de mest mærkelige Faconer og ofte med kun en Millimeters Forskel i Dimensionen. Det brudfri Urglas fremstilles af en Blanding, som er haardere end Glas og Celloid og er ikke modtagelig for Skrammer eller Bidser. Fremstillingen ventes dog snart i Gang. Glasset vil blive lidt dyrere end almindelige Glas. Prol. Math. Thomaen. Blandt dem, der er blevet betænkt tofcd Tuborg-Legatet, er Professor Math. Thomsen, der har faaet tildelt 3500 Kr. til Bekæmpelse af Flueplagen. Allerede udført et Vak fra Øllet. Den 37aa T U B O R G G R A M Professor,dr. phil. Math. Thomsen. 3.500 kr. Støtte til videreførelse af en ræk ke undersøgelser over hygiejnisk vigtige fluearters biologi med henblik på deres praktiske bekæmpelse, hvilke forsøg fore tages i forbindelse med Folkeforbundets Hygiejneorganisation. et t Stut la r v diriQ han lede Tuborgfondet giver 3,500 Kroner til Fluernes Bekæmpelse. kan ’Techuere^ruej7ueniesm^nTai rw i auuwmr. n* tildswlrbe Strinenmdninnen na der- I Han frakend
Made with FlippingBook HTML5