293980586

Kunsten at tilveiebringe ret ypperligt 01 C. Ørsted interesserede sig for mange ting, også for øl. hvis udbredelse han går ind for i en almanak fra. 1834 T u h o rg fo n d e t bar m e d v irk e t til uf h vejre H . C. O r sled s m in d e te d i e f­ teråret a l g iv e b ev illin g til Selska b et fo r N a tu rlæ ren s U d b red else til d æ k ­ n in g a f u d g ifte rn e i fo rb in d e lse m ed o v e rfly tn in g a f H . C. Ø rsted s M in d e ­ stue fra d en g a m le p o lyte k n isk e læ re­ anstalt t S elvg o d e til a d m in istra tio n s­ b yg n in g en p i D a n m a rks te kn iske H ø jsko le i L yn g b y. M in d e slu e n opbe- tares i ø je b lik k e t i pakkasser, id e t m an i L yngby er ved at læ g g e et »tid ssva ­ rende« træ g u lt o ie n p i d e t sten g u lv, h i or m m d estu en ska l h a ve h je m m e . D en nye m in d eslu e u d vid e s b etyd elig t m ed in d b o . H v o r d e n g a m le k u n ru m ­ m ed e f i m ø b ler og fle re m o n trer, fo r ­ synes d en n ye m e d a rvem ø b ler fra H . C. Ø rsted s efte rk o m m e re . S ile d e s rader m a n o ver Ø rsted s sk riveb o rd og sk ru ebordsstol. H .

hold, siledes argumenterer han: »Det er neppe 300 Aar siden denne Kunst, at faae Brændeviin af Korn, kom stærkt i Omløb, og endda varede det længe, inden det blev saa almindeligt som nu. En fornuftig Mand vil da let kunde sige sig selv, at det er en falsk Indbildning, at denne Drik skulde være saa nødvendig for Folk, der have strængt Arbejde, da jo dog vore gamle tappre For- fædre, der udstode saa mange Moisommclig- heder i deres Krige, ikke kjendte den.« Et andet sted siger han: »Børn skulde man al- drig give Brændeviin. Allerede Vinen er for stærk for dem. naar den ei er blandet med Vand; hvor meget mere maa ikke Brænde­ viin være det! Man siger at de tidligt skulde vænnes til at taale Brændevinen; men dette er aldeles unødvendigt.« Over for oliet er H. C. Ørsted betydeligt mere positiv: »Øllet har i sin Natur megen Liighed med Vinen, skjøndt det smager an­ derledes, og ikke har saa megen Viinaand. Det stærkeste Øl har sjcldent 5 til 6 Potter Viinaand i 100 Potter; men dette er endda kraftigt nok. Øllet indeholder som Vinen noget Sukkeragtigt og lidt Syre som dog ikke smager igjennem, naar Øllet ei er bleven surt. Humlen giver Øllet dets blomst. Man anvender kun sjeldent paa Landet, eller en­ gang i Kjøbstædcrne. al den Flid paa Øllet, som denne saa gavnlige Drik fortjente. Naar Øllet først brygges godt. og dernæst behand­ les med den fornødne Omhyggelighed, kan det opnaae de fleste af Vinens gode Egen- 7perligt

F oruden j f alm anakken m ed O rsled l artikler.

kuriøs sjældenhed, en lille tryksag betitlet »Almanak for det Aar efter Christii Fødsel 1834, som er det andet Aar efter Skudaar«, hvori H. C. Ørsted er bidragsyder med to smi afhandlinger, »Om Tordenvejr« og »Om stærke Drikke«. Sidstnævnte artikel kan umiddelbart synes at falde lidt uden for almanakkens rammer al den stund, den ifølge forsiden er »Bereg­ net til Kjøbenhavns Observatorium«. Men

H C. Orned

anvende mere Flid paa at skaffe sig godt Huusholdningsol. Landboerne bor derfor stræbe at lære Brygningen, hvor man erfarer at godt Huusholdningsol frembringes. Kunde hele Byer eller Sogne forene sig om at lade brygge for fælleds Regning paa eet Sted, og under Bestyrelse af en Mand, der havde la­ det sig undervise i et stort og fortrinligt Bryggerie, vilde dette være til sand Gavn for Landet. Maaskee vilde det endnu være sikk- rest. at en saadan Mand arbejdede for egen Regning; men leverede Landmanden Øllet mod Betaling i Korn, Humle og deslige.« Artiklen slutter med ordene: »Maaden hvorpaa man bedst kunde be­ nytte vore indenlandske Frugters Saft, til deraf at tilvejebringe Vine, som meget næ-

T U B O R G G R A M

de r burde Bryg- ældere. cle Aar m i sti irædles, i godt

Selskabet for Naturlærens Udbredelse, H. C. Ørsted Institutet. 11.000 kr. til reetablering af H. C. Ørsteds mindestue på Danmarks tekniske Højskole. : l

d

1 , f i

H. C . Ør«ed, Danmarks store naturviden­ skabelige forsker <1777-1851), vil altid blive husket som opdageren af elektromag­ netismen. men var en videnskabsmand med vidtspændende interesser og en flittig skri- ‘"n t hver" :1’ U

stærke, som oplive og opmuntre, naar man nyder dem med Maade. men beruse og svæk­ ke Sundt--1 - nn — - — roe - '

Øl som muligt. Landmanden skulde spare saanvget som skcc kunde paa Udgivter til — Viin. n - ' ’ '• - Ø l -

Feltlaboratorium overvåger spildevand døgnet rundt Tuborgfond-donation giver nye arbejdsmuligheder

føre analyseinformationeme på hul- strimmel, der ved hjemkomsten kan afleveres til endelig behandling på elektroniske databehundlingsanlæg. De mangeartede og færdigbehandlede målinger og analyser fra feltlaborat riet kan - efter statistisk bearbejdet udskrivninger i et databehandlingsa læg - anvendes ved f. eks. planlæ ning og gennemførelse af den me økonomiske indsats mod forurening« i et vandområde under hensyntagen de vandkvalitetskrav, der må opstilles for netop dette omr* *

Kampen mod forureningen af soer og vandløb er bievet intensiveret. Våb­ net er ct rullende fcltlnboratorium, som Spildcvandsudvalget har ladet konstruere og allerede har taget i brug. Frojektct har kunnet gennemføres tak­ ket være en donation på kr. 200.000 fra Tuborgfondct. Feltlaboratoriet ligner en almindelig campingvogn, hvis indretning imidler­ tid gør den enestående i Skandinavien. Dens opgave er at køre rundt i landet og tage vandprøver i søer og vandløb, analysere prøverne og automatisk over­

Nu vil »ktivh.wudvol 90 t.U o« »log for bodra ttftyltor-trlvool I Nakskov, stda I E E t

Kong Frederik IX dor, prinsesse Margrethe bliver dronning. Folkeafstemning viser flertal for Danmarks indtræden i EF. J. O. Krag træder tilbage, efterfølges af Anker Jørgensen. Forste danske Nordsøolie hentes op fra Nordsoen. Fremskridtspartiet stiftes. Undervisningspligten udvides fra 7 til 9 år. Roskilde Universitetscenter (RUC) starter med 700 studerende.

Russerne kanikke forstå,vi kangrine afLenin -

Stokkemarke

NIXONCITERERMtO

Fem sprøjtede med plantegift

I / : -