Fællesrepræsentationen_1879-1904

SLUTNING. 93 paa Lolland-Falster og Fyn led ligesom det kjøbenhavnske Møde af Faatallighed. Afdelingerne her vare for smaa. Philip Schous nye Love (1888) gjorde Gavn ved at skabe en stor Østifter­ nes Afdeling, og da de tillige ved Repræsentantskabets A f­ skaffelse gav Delegeretmøderne voxende Betydning, vare de et godt Grundlag for de Bestræbelser, den i 1889 tiltrædende nye Formand, Fabrikant Axel Meyer, udfoldede for at faa alle be- staaende faglige Foreninger, Lav og Centralforeninger inden­ for den af Fællesrepræsentationen dannede Ramme. Det var (se ovfr. S. 63) navnlig den kjøbenhavnske A f­ deling, der nød godt af disse Bestræbelser, men betegnende nok vedblev den dog at staa mere som et formelt Tilbehør end som en livligt virkende Medarbejder, indtil Organisations­ sagens ivrige Talsm and, Snedkermester Kaspar Rostrup, i 1901 paatalte dette Forhold. Der er synligt herefter kommet storre L iv i denne Afdeling. Men Rostrups Ord paa det kjøbenhavnske Delegeretmøde i det nævnte Aar rakte videre. Han vilde have Delingen i de tre Delegeretmøder bort, Jyder skulde ikke kun samles med Jyder, Øboere kun med Øboere og Kjøbenhavnere kun med Kjøbenhavnere. Der skulde altid afholdes Fællesmøder, saa vilde Interessen voxe, og saa maatte man bl. A. kunne faa det tarvelige Aarsbidrag, 15 Øre pr. Medlem, væsentlig forhojet; selv med Statens velvillige Støtte kunde de M idler, Fællesrepræsentationen raadede o v e r,'k u n lige dække de løbende Udgifter. Hvad der her sagdes, er Sandhed. Fællesrepræsentatio­ nen har stadig lidt under, at det ikke syntes muligt at faa Medlemsbidraget forøget. Lige fra dens første Tid har der atter og atter været grundet over, hvorledes den navnlig i Begyndelsen løse Forbindelse mellem Foreningerne kunde fæstnes og Indtægterne kunde bringes til at voxe. 1884 var Tanken ved Oprettelsen af en Understøttelsesforening for