Fællesrepræsentationen_1879-1904

9 4

SLUTNING.

samtlige Medlemmer i Fællesrepræsentationen samt deres Efter­ ladte — det var navnlig Bagermester Stilling, der arbejdede for denne Sag — og i de følgende Aar gjaldt det en fælles Brandforsikring. Ved at faa alle Medlemmerne brandfor­ sikrede i eet Selskab maatte der kunne opnaas en Rabat, der skulde komme Fællesrepræsentationen tilgode. A lle disse Be­ stræbelser løb dog ud i Sandet. O g det er først saa sent som 1899, at Fællesrepræsentationen opnaar et lille, dog kun for fem Aar gjældende indirekte Tillæg til Medlemsbidraget. Da Fællesrepræsentationen i 1898 trak sit Forslag til et paa Aktier grundet Ulykkesforsikringsselskab tilbage for Arbejds­ giverforeningens Forslag om et gjensidigt Selskab, overtog det derefter oprettede Selskab at forrente den af Fællesrepræsen­ tationens Foreninger tegnede, men nu overflødige Garanti paa ca. 215,000 Kr. med een Procent aarlig i fem Aar, og da en Del af Foreningerne overlod Fællesrepræsentationen deres Andel i denne Procent, har den heraf kunnet danne en lille Extrafond. Heller ikke dette er dog meget udover en Ubetydelighed. Ad den Vej er Fællesrepræsentationens Betydning ikke stegen. Og nu de andre Veje, ad hvilke der efter Udtalelserne ved Fællesrepræsentationens Stiftelse skulde gaas, for at den ret kunde gavne Haandværkets Sag. Ja heller ikke ad dem er der blevet udrettet stort. Der er ikke vundet frem paa ønsket Maade hverken i Rigsdagen eller i Pressen. Hvad nu først Rigsdagen angaar, da sad der i 1879, siger og skriver, kun een Haandværker i den nemlig den konge­ valgte Landstingsmand Tømmermester H. H. Kayser, om hvem det stadig blev erindret, at han i 18 57 som Folketingsmand havde stemt for Næringsloven, og det var først ved den socia­ listiske Bevægelse, at der i 1884 kom endnu en Haandværker ind, Skræder P. Holm som Medlem af Folketinget. Det er