KjøbenhavnsToldbod

109

rende Skibsprovianteringsboder; inde paa Toldbodpladsen rejste — blandt flere — en »borgerlig Artillerist« N. L. Lund en Fjæ llebod, hvo rfra han solgte 01 , Brændevin og Brød til de engelske Matroser og Soldater. Denne Bod laa lige ud for Toldkammerbygningens Gavl, saaledes at den generede baade de dérværende Kontorer som ogsaa Udsigten fra det m ilitære Vagtlokale; og da dertil kom, at dens Ud­ seende var alt andet end pynteligt, blev der straks efter de Engelskes Forsvinden givet Ordre til at flytte Boden bort. Den bekendte danske Godmodighed fornægtede sig dog heller ikke ved denne Lejlighed. I Stedet for at bortvise denne og de andre Boder fra Toldboden, blev der tværtimod anvist Lund en Plads, hvor han frem tidig kunde holde sit Udsalg, ja Staten byggede endogsaa selv for ham, — paa det tid ­ ligere omtalte lille Fljørne mellem Jernportens Mur og To ldkamm er­ bygningen opførtes et lille Hus, hvortil Beløbet toges af de oplagte Renter af Bolværkskassens Deposito. Foruden denne Bod var der et P ar lignende paa Toldbodpladsen, men de fik Lov at ligge uantastede, da de laa mere afsides. Ved et Reskript af 12 . August 1813 blev alle disse Boder saa godt som autoriserede, idet Kong Frederik den 6te ikke alene gav den ovenomtalte N, L. Lund Ret til — som tidligere — at udsælge 01 , Brændevin og Brød, men endogsaa bemyndigede Can- celliet til at tillade, at der i de andre Boder paa og ved Toldboden maatte falholdes Spise- og D rikkevarer, dog at det gjordes til Betin­ gelse for enhver, der erholdt en saadan Tilladelse, at han ikke andet Sted i Byen drev Handel med disse eller andre Varer, naar han ikke selv havde produceret dem. Da Artillerist Lund døde i 1817 , søgte hans Enke om Tilladelse til vedblivende at maatte fortsætte det af hendes Mand hidtil drevne Udsalg paa Toldboden, og under 13 . Juli 1817 resolverede Kongen, at dette kunde bifaldes, dog »befale \T, at ingen for Frem tiden tillades at drive denne Næringsvej indenfor Jern­ porten paa Toldboden. Som følge heraf skulle de, som nu have denne Tilladelse, beholde den til deres Død, hvis de ikke begaae Forseelser, som fortiene at straffes med deres Bortviisning, hvilket ligeledes skal være T ilfæ ldet med ovennævnte borgerlige Artillerist Lunds Enke, som maa drive samme Næringsvej som hendes afdøde Mand, naar det kun iagttages, at ingen nye T illadelse gives.« — Der kom efter dette ingen nye Boder paa Toldbodpladsen, og de gam le forsvandt da T id efter anden. I Slutningen af Aaret 1821 døde saaledes E jeren af en af disse Boder — en Brændevinsbod — ; Bodens E jer — Christen Jensen — havde i en lang Aarrække tillige »dagligen arbeidet ved Toldboden hos de der ansatte faste Arbejdsmænd og havde stedse vist Skikkelighed og Paalidelighed«, — dette Skudsmaal gives den Afdøde i en af Pakhusforvalter Øckenholt den 22 de November 1821 paa F o r