KjøbenhavnsToldbod

128

for sit voldelige Overfald, idet den blev »hængt ved sin Hals, indtil den var død«; som Galge fungerede den store Kran, der stod, hvor nu den elektriske K ran findes. I 1905 blev alle de store Hunde a f­ skaffede og bortsolgte af Opsynsmændene*), men der holdes endnu stedse Rottehunde (og Katte) paa Toldboden, og til disses Underhold er der hvert Aar opført et lille Beløb paa Budgettet. Medens de oven omtalte Hunde kunde kaldes »statsansatte« saa var der senere en lille Hund, som i langt højere Grad end nogen af de glubske Vagthunde blev Toldvæsenets Kæ lebarn, i hvert T ilfæ lde Rorsbetjentenes, og det var »Peter«, — som dog ikke havde faaet nogen officiel Tilkendegivelse af, at han hørte til Etaten, og dog op- naaede han i sin T id at »komme i Bladene«; han har været omtalt i Aviser og i »Tidsskrift for Toldvæsen«, hvor hans Historie blev fo r­ talt saaledes: Det var i E fteraaret 1895, at den vagthavende T o ld ­ assistent ved Toldvagt Nr. 5 i Frihavnen hørte en ynkelig Hylen, og ved at se efter opdagede Hunden, der da kun var en stor Hvalp, p ja ­ skende i Vandet. Hunden blev trukket op og kom ind i det varme Vagtlokale; den blev plejet, og der blev kælet for den; den blev døbt »Peter«, og fra den Dag betragtede den sig som hørende til Etaten. H vorfra den kom, vil altid forblive skjult, men det er jo ogsaa ret ligegyldigt; et fremmed Element mere eller m indre spiller ingen Rolle i vor Etat, og »Peter« hører ikke til de daarligste; han passer trolig sin Dont, den Tjeneste, han selv har paataget sig, og som nærmest bestaar i at holde Vagt sammen med Rorsbetjentene, — for det er det mæ rkelige ved ham, at han kun holder sig til disse, Assistenterne f. Eks. bryder han sig ikke det mindste om, de kunne knap faa L ov at klappe ham. Ved Nattetider traver »Peter« fra Post til Post paa T o ld ­ boden og i Frihavnen og inspicerer sine Venner, lader sig konversere lidt hvert Sted, for saa at trave videre til næste Post; ser han paa en Vagtpost kun Assistenten, gaar han straks igen. »Peter« bærer ikke det lovbefalede Hundetegn, og det er da ogsaa adskillige Gange hæn ­ det, at han af tjenstvillige Politibetjente er bragt paa Politivagten; men naar Overbetjenten saae Hunden, blev den straks dimitteret: det er jo bare »Peter«! Det var dog i hans yngre Dage, at sligt skete; da kunde medfødte erotiske T ilbøjeligheder til Tider bringe ham uden­ fo r hans egentlige Domæne, Toldboden og Frihavnen. Nu er han gammel og mere adstadig, nu holder han sig paa sine Enemæ rker; forresten bærer han som Tegn paa sin Værdighed en Toldplombe i sit Halsbaand. Det lakker vel mod Enden med »Peter«; 10— 11 Aar *) Saavidt jeg har kunnet faa oplyst, var Toldbodens store Vagthunde oprinde­ lig de saakaldte »Broholmere« eller »gule danske Hunde«, senere krydsede med St. Bernhardtshunde, og i de sidste Aar af ren og ublandet St. Bernhardtsrace.