KjøbenhavnsToldbod

133

Byens Forbrug; tidligere kendte man jo ikke meget til bonede og fer­ niserede Gulve i alm indelige, borgerlige Hjem, men Gulvene skulde være hvidskurede og bestrøede med Sand. Efter 1840. Nordre Toldbod. Paa Pladsen nord for Toldboden, hvor der dog var U dviklings­ muligheder fo r nye Bolværksanlæg, blev der paa den Tid endnu ikke foretaget noget i saa Henseende; Pladsen var jo Militærvæsenets og tilmed en Del af Befæstningen, saa den var urørlig — foreløbig. Et Skridt hen mod Omændring af dette urimelige Forhold blev dog gjort, da de to store Granitlandingstrapper, der endnu findes, i Aarene 1846— 48 blev byggede, ligesom ogsaa Færgevæsenets Baade blev anvist Liggeplads her i en lille Baadehavn, nord fo r de nye Trapper, hvad der gav Anledning til, at Toldinspektionen stærkt paalagde T o ld ­ opsynet at have Opmærksomheden henvendt paa dette »Væsen« (Skr. a f 30. August 1847). Nordre Toldbodplads strakte sig da ikke længere end til den daværende Indgang til Langelinie, der hvor Kongeporten nu er beliggende, — men trods denne korte Strækning befrygtedes dog Smuglings-forsøg her, uagtet man skulde tro, at Skildvagten ved Bommen med Lethed kunde overse denne Strækning. Jernports- Opsynet fik im idlertid i Juli 1848 strengt Paalæg om hyppigt at pa- trouillere der, da »denne Del af nordre Toldbodplads som ligger m el­ lem Lodskontoret og Langelinie er saagodtsom ubevogtet«. Under Krigen i 1848 maatte alle Danmarks »rigtige« Jenser jo afsted til Krigens Skueplads; men da en saa overordentlig og betyd ­ ningsfuld Del af Fæstningen København, som Toldboden var, ikke kunde være uden m ilitær Bevogtning, blev denne Vagttjeneste over­ draget Studenterkorpset, eller — som dets finere Navn var — Kon ­ gens L ivkorps, og det bevirkede, at alle Københavns unge Damer pludselig fik stærk Tilbøjelighed til at benytte Toldboden som P rom e­ nade. At det gik særdeles livligt til paa denne »Militær«-Vagt, er ikke underligt. Om Natten var »Runden« en meget ubehagelig F rem ­ toning for denne Vagt, da den jo ikke gerne skulde overrumple V ag ­ ten; men dette kunde dog ej heller let ske paa Toldboden, da Jern­ porten var aflaaset, saa at »Runden« først maatte ringe paa en K lokke. Saa raabte Skildvagten »Vagt i Gevær!« og en Patrouille af Vagt­ mandskabet nærmede sig under krigerske Forsigtighedsregler den truede Port inde fra. Skildvagten fældede Gevær og anstillede sig fuldkommen uvidende om, hvem de natlige Fredsforstyrrere vel kunde være: »Holdt! Hvem dér?« — »Runde!« — »En Mand frem uden