KjøbenhavnsToldbod

136

Intil 1860 var saaledes Kristian den 4des gam le »Bom« Havnens no rd ­ ligste Grænse. I 1870erne blev der foretaget en yderligere Udvidelse af Pladsen, idet der ved Opfyldninger og Anlæg af Bo lvæ rk blev dan ­ net den Kajstrækn ing, hvor der nu er Anlægsplads fo r Dam pskibene \ dette Anlæg var fæ rdigt i 1882, og siden da er alt uforandret paa no r­ dre Toldbodplads, hvad Arealet angaair. Toldbodvagten, der hidtil havde været »Officersvagt«, blev, efter at Havnevæsenet havde overtaget nordre Toldbodplads, reduceret til at være en Underofficersvagt; fra Midten af Juni 1861 var der til denne Vagt afgivet 1 Underofficer og 12 Mand, og denne S tyrke skulde paa Forlangende yde Toldopsynet Assistance til Ordenens Overholdelse. F ra 1. Oktober 1869 blev der aabnet en Adgang for Fodgæængere, som fra Esplanaden vilde ind paa nordre Toldbodplads, idet der, hvor nu Kongeporten fmdes, blev oprejst et m idlertidigt Stakitvæ rk med en Port og en Laage, men det var kun Laagen, der under alm indelige Omstændigheder var aaben for Spadserende, — Porten blev kun ved særlige Lejligheder aabnet for Kørende. Snart efter blev der dog rejst et højt Jerngitter med en stor Gitterport, i hvis hule Portpiller der indrettedes L okaler; — de ovenpaa P illerne anbragte malede Z in k ­ statuer af »Neptun« og »Merkur« skyldes B illedhuggeren Peters. I 1873 omtales denne Port første Gang som »Kongeporten«; som Fæ rd ­ selsport fik den iøvrigt først Betydning efter F rihavnens Aabning. Efter 1840. Søndre Toldbod. Som Følge af den fra Tiden o. 1840 tiltagende T rafik blev der snart efter i høje Toner klaget over Mangel paa Pakhusrum paa søndre Toldbod; allerede i Januar 1841 androg Toldinspektionen om at faa opført nye Pakhuse, men Collegiet mente ikke, at Staten havde Penge dertil, og foreslog derfor, at man h jalp sig ved at leje nogle Rum i det vestindiske Pakhus. Det viste sig dog ugørligt, da der ikke fandtes ledige Rum der, og Inspektionen fremsatte derfor et Forslag om at opføre et B ind ingsvæ rks-Skur paa Pladsen mellem det gamle Jernskur og Fattigboderne, — dette og Jernskuret kunde da anvendes til Oplagsplads for sværere Tøndegods, Sukkerkister og deslige. Men da en derefter foretagen Undersøgelse viste, at det gam le Jernskur var saa brøstfæ ldigt, at en gennemgribende Reparation vilde koste lige saa meget som at opføre et helt nyt, og da Pengene hertil overhovedet ikk e fandtes, saa blev der ikke opført noget nyt Skur, og det gam le fik kun den allermest nødvendige Reparation; dog blev der i dette gamle Skur lavet en »Stillage-Indretning« af Tømmer, der gjorde det