KjøbenhavnsToldbod

Havn og Toldbod i Bispetiden. D e n Boplads der i Tidens Løb blev til Byen Havn og senere Kø­ benhavn (Kopmannæhafn, mercatorum portus), laa ved Udmundingen af en Aa, der fra en Vig fra Søerne nord for Byen, som skød ned over den nuværende Hauserplads og endnu mindes i Navnet »Puster­ vig« (»Putz« = Morads), løb ned til Stranden, følgende Retningen Vognmagergade, Gammelmønt o. s. v., hvorefter den øst for Nikolaj Kirke, mellem nuværende Nikolajgade og Holmensgade, faldt ud i det Sund, som den Gang skilte Bremerholm (nuværende Gammel­ holm) fra Sjælland; dete Sund kaldtes »Dybet«, og det fulgte omtrent Retningen af Dybensgade, hvis Navn er et Minde herom. Aa-Udløbet dannede Byens første Havn: Gamlebodhavn, af hvilken der er fundet Rester — Bolværk og en Art stensat Kaj med Fortøjningsringe samt Dele af Baade — i Nikolajgade og Dybensgade; dette Udløb sandede senere til. I Tidens Løb skete der i det hele store Forandringer i Sundet her, idet Landet langsomt hævede sig, medens Vandet traadte mere og mere tilbage, hvorved nye Kystlinier dannedes. Da denne Naturvirksomhed omkring ved vor Middelalders Begyndelse ophørte, har Indbyggerne fortsat Omdannelsen dels ved at hæve Jordsmonnet med Affald, dels ved Udfyldning af Vandløb og Opfyldninger i Stran­ den og mellem de forskellige Holme, og derved er efterhaanden frem­ kommet det København, vi nu kender. Denne kunstige Omdannelse vedvarer jo iøvrigt endnu, i de sidste Aaringer saaledes Frihavnen, Banegaardsterrainet og Islands Brygge. Da Gamlebodhavn ikke mere kunde benyttes som Anlægssted, blev Havnen — omtrent samtidig med at Absalon byggede sin Borg — flyttet ind mod Vest til et andet og mere vandførende Løb, der fra Søernes vestlige Del udmundede i en Vig, som Havstrømmen mellem Borgholmen og Landet afsatte, og hvoraf Kanalen langs Gammel­ strand endnu er en Levning. Denne Vig hed Kattesundet — efter de flade Grunde ud mod Kalleboderne, idet »Kat« betyder et grundt