KjøbenhavnsToldbod

Den første Toldbod. Ved Havnens østlige Indløb byggede Bisperne — hvem og hvor- naar vides ikke — et stort Taarn ved Siden af Borgen, men lige ud til Vandet, og i dette Taarn fandtes T o l d b o d e n . Skibene maatte jo her forbi for at komme i Havn, og herfra opkrævedes de Afgifter, som Bisperne paalagde de ind- og udgaaende Skibe. Ved Taarnet var en Bom, der spærrede Indløbet, og først efter at Skibet havde lagt til ved Toldboden og var bleven »indklareret«, blev Bommen trukket tilside, hvorefter Skibet havde Adgang til Havnen. Taarnet var højt, rundt og oventil fladt og altsaa noget nær afsamme Udseende som Runde Taarn; det har sikkert været stærkt besat med Krigsfolk, da det jo ogsaa skulde beskytte saavel Borgen som Havnen. Dette Toldbod-Taarn, der stod lige overfor Hotel Royal, blev først nedrevet omkring Aar 1560. Vagten ved Taarnet lukkede og laasede Bommen hver Aften, naar Vagtklokken ringede, og aabnede den atter om Morgenen ved Klokkens Lyd; den der brød gennem den lukkede Bom skulde bøde 40 Mark til Bispen og Staden, men at bryde Laasene fra Bommen var halsløs Gerning. Ved Havnens modsatte Ende laa der et Hus, der kaldtes Endebod; disse to Punkter, Taarnet og Endebod, bestemte Havnens Grænser og tillige dens fredlyste Distrikt; thi det hedder i Byens Stadsret af 1294, at den, som bryder Freden i det Hus, som kaldes Endebod, eller mellem Skibenes Indløb fra begge Sider af den lange Gade, skal betale den Fornærmede 40 Mark*), Bispen og Staden hver lige saa meget. I Roskilde-Bispers Jordebog ca. 1380 siges, at »Fred skal holdes fra Taarnet til Endebod«, og i Erik af Pommerns Stadsret hedder det: »hvo som og bryder Fred i det Hus, som man kalder Endebod, eller paa den Gade, man gaar tilskibs, da skal han bøde« o. s. v. Endebod har sandsynligvis ligget paa eller lige i Nærheden af Skibsbroen »Ladbro«, og det var i nor­ diske Byer et Hus eller en Bod af Træ, hvortil de Skibe søgte, som af en eller anden Grund havde Rettens Hjælp behov, hvilket gaves tilkende derved, at Skibet lagde til ved Endebod med et rødt Skjold i Toppen. I Boden afgjordes da alle Forbrydelser om Bord, og sand­ synligvis ogsaa alle Trætter, der vedrørte Fragter eller Gods. — I Erik af Pommerns Oversættelse af Stadsretten af 1294, der var skrevet paa Latin, er Toldbod traadt i Stedet for Endebod, hvilket kunde *) 1 Mark Sølv deltes i otte Ører og 1 Øre Sølv var i vore Penge lidt over 4V2 Kr.; 1 Mark Sølv altsaa ca. 37 Kroner. En Bøde paa 40 Mark var altsaa en hel lille Formue. — 1 Øre deltes i 3 Ørtuger og disse igen i 10 Penninger; der gik saaledes 240 Penninger paa en Mark. (Efter Hertel Wulff; Penge.)

Made with