KjøbenhavnsToldbod

192 (Møllerne), Vielsespenge, Folkeskat, Græsgangspenge, Tillægspenge, Milepenge og Stempelpapirspenge og endelig Brændevinsafgiften, der betaltes ved at løse Ziseseddel. Hovedhvervet var jo imidlertid Kon­ sumtionen paa de indenrigske Frembringelser, og andet tænker man jo som Regel ikke paa, naar Konsumtionsvæsenet er paa Tale. Ved Toldforordningen af 1 ste Februar 1797 blev dette »Væsen« forenet med Toldvæsenet, og Konsumtionsbetjentene blev nu stillet paa lige Fod med Toldbetjentene. — Bestillingens Betegnelse blev »Told- og Konsumtions-Underbetjente«. Samtidig med denne Forening blev endel af de Konsumtionsvæsenet tillagte Virksomheder ophævede; for­ uden den egentlige Konsumtion bibeholdtes kun Maleværkskonsum- tionen og Brænderiafgiften, og for denne sidste paabegyndtes i 1804 Karrumsbeskatningen; for Københavns Vedkommende beholdtes dog Milepengene, der først ophævedes ved Plakat af 15. August 1829, og ligeledes Vielsespenge, men disse sidste blev henlagte under Magistra­ ten og opkrævedes af denne. Der fandtes her i København 4 Hovedporte, de tre for Forbindelse med Sjælland og den fjerde, paa Kristianshavn, vendende mod Ama­ ger. Af de tre førstnævnte var Vesterport, der laa lige for Enden af Frederiksberggade, som Følge af sin Beliggenhed ved den Landevej — Kongelandevejen — , der fra Hovedstaden gaar tvers gennem hele Sjælland, den Port, hvor den største Færdsel fandt Sted; — Nørreport laa for Enden af Nørregade, og gennem denne kom Trafiken fra den nordlige og den nordøstlige Dell af Sjælland*), medens Østerport, der trods sit Navn laa mere nordlig end østlig, hovedsagelig havde sin Færdsel fra Beboerne langs Kysten og Skovene nordpaa; endelig Ama­ gerport for Enden af Torvegade. Umiddelbart ved disse Porte laa alt- saa de egentlige Acciseboder, i hvilke en Konsumtionsbetjent havde Bo­ pæl; men foruden disse fandtes der i Fæstningens Raveliner og ved hver Port endnu en Konsumtionspost; her laa nemlig den til Porten hørende Militær-Vagtbygning, hvori der fandtes Kommandersergents-Vagt; men foruden Soldaternes Vagtstuer indeholdt hver af disse Bygninger tillige et Par Rum, der var overladte Konsumtionsvæsenet til Kontorer for en Port-Kontrolør og for nogle Underbetjente, som fra dette saa- kaldte »Contra-Comptoir« førte Opsyn med, at ikke andre eller flere Varer end de, for hvilke der ved Acciseboden var løst Ziseseddel, blev indførte til Byen**). Foruden disse Hovedporte var der en Del min*) Paa de travle Torvedage var Færdselen gennem Nørreport saa stærk, at Vognrækken kunde naa fra Porten (Nørrevoldgade) og helt ud til Fælleden. **) Paa Consumtionsbetjentens Anmodning skulde Skildvagten, der havde Post her i Ravelinen, »standse de Giennemfarende, som ei vil underkaste sig Visitation, og raabe Vagten ud for at anholde de Modsætsige.«