KjøbenhavnsToldbod

10 Pommerns Tid. Under denne Konge forsvinder dog den første Lad­ bro, idet Farvandet blev for grundt til at Skibene mere kunde flyde ind, hvorfor Skibsbroen blev forlagt mere mod Øst til »Hysekebro« (ud for Hyskenstræde). Havn og Toldbod i Kongetiden indtil 1630. Kongerne har fra første Færd set Københavns Betydning som Havn og Handelsby og har derfor Gang paa Gang tildelt Byen og dens Borgere betydelige Privilegier; men de har ogsaa stedse været opmærksomme paa Byens og Havnens mere intime Anliggender, hvil­ ket dog ikke kan undre, naar man erindrer, at de havde Bopæl paa Borgen paa Slotsholmen (— rettere Tyvsnæs; det er nemlig først i Aaret 1650, at den finere Betegnelse Slotsholmen fremkommer, hvor­ efter det under Straf forbydes at benytte det grimme Ord Tyvsnæs — ), og altsaa havde Toldboden (Taarnet), Bommen og Havnen liggende lige for deres Øjne. I Kristoffer af Bayerns Stadsret af 1443 siges der: . . . hvo som kaster Ballast eller anden Omflod udi Havnen inden Bommen og Vester til Sten-Broen eller der imellem, han skal bøde til Kongen 3 Mark og til Staden 3 Mark; endvidere befales, at Raadet skal have et Hus, hvorudi de skulle have deres Pund- og Skaalvægt og gøre dermed enhver Mand Ret; Indkomsten deraf hører Raadet til, som af Arilds Tid været haver. At Bødestraffen for For­ seelser ved Toldhodbommen ogsaa her indskærpes, er en Selvfølge: 40 Mark, Halvdelen til Kongen og Halvdelen til Staden, »schall oc han bøthe, som far met sit skip eller baad ouer bomen wedh hwsit«. Omkring ved det Tidspunkt, hvor Byen blev overtaget af Kongen, er den første Bro — Højbro — fra Holmen over til Byen bleven bygget. Den var af Træ, opført paa Pæle, og med en Vindebro midt paa, for at Skibene kunde passere igennem ind til Havnen; den laa 12— 15 m vest for den nuværende Højbro. Dens Beliggenhed udsatte den for Virkningen fra den aabne Sø saavel mod Nordøst som mod Sydvest, hvorfor den ogsaa stadig var Genstand for Lovgivernes Op­ mærksomhed. Af Kong Kristoffers Stadsret ses, at enhver Skipper, der skulde gennem Broen, selv maatte besørge den aabnet, hvorpaa han lod Klappen aaben, medens han gik i Fartøjet og halede igennem; var han uforsigtig og Klappen faldt ned og blev beskadiget, eller stødte hans Skib mod Broen og forvoldte Skade, da skulde han istand­ sætte Broen igen og desuden betale til Kongen 3 Mark og lige saa meget til Byen. I 1454 lod Kristian den 1ste udgaa Paahud om, at intet Skib for Fremtiden maatte fæstes eller bindes ved Broen, men