KjøbenhavnsToldbod

210 I 1846 forlangte Toldvæsenet atter den gamle Bygning tilbage­ leveret, for at benytte den som Kontorbygning, idet den nye Havnekon­ torbygning nu viste sig alt for lille; efter en Reparation blev den gamle Bygning nn indrettet til Kontor for den i Havnedistrikterne jour­ havende Toldinspektør. I 1851 forespurgte Finansministeren, om det var absolut nødvendigt, at Toldvæsenet beholdt denne gamle Bygning, og da hvorfor; herpaa blev svaret, at Bygningen helst maatte ned­ rives, dels for at tilvejebringe en Kørevej omkring »Grynmøllen« (hvil­ ket Navn det tidligere Manufakturhandelens Pakhus nu havde faaet) og dels fordi den laa generende for Havnekontorbygningen; men til Gengæld for den Grund, som ved Bygningens Nedrivning blev til Dis­ position for Marineministeriet, maatte dette anvise en Del til den an­ den Side af Havnebygningen stødende Grund, for at denne sidste Byg­ ning kunde blive udvidet med en Vejerbod; for vel havde Kristians- havns Havnekontor nn »faaet en Decimalvægt, men hverken Plads til at anbringe den eller — Lodder dertil«. Herpaa svarede Finansmini­ steren i Maj s. A., at det nu var besluttet at sælge det store Pakhus, men »med den Adgang, der nu haves«, — hvorefter Meningen altsaa var, at den gamle Bygning skulde blive staaende. Ved en den 15. Septbr. 1851 afholdt Auktion blev Pakhuset bortsolgt, men »i For­ bindelse med Kørevej omkring samme«, og Køberen af Pakhuset, Grosserer Tutein, erhvervede saaledes ogsaa baade den gamle Bygning og den Grund, hvorpaa den stod, og yderligere med Forpligtelse til at nedrive den gamle Bygning, for at der kunde anlægges en Kørevej af 8 Alens Bredde om Pakhusets Gavl. Aaret efter blev da den gamle Bygning nedrevet. Om Udvidelse af Havnekontoret blev derimod ikke Tale, det maatte endnu i mange Aar benyttes som det var, trods hyp­ pige Klager over de indskrænkede Pladsforhold; men endelig i 1871 kom det under alvorlig Overvejelse at faa opført en ny og større Havnebygning, og da hele Dokkens Areal i Aaret 1872 skulde bort­ sælges ved Auktion, blev det derfor nødvendigt for Staten forud at sikre sig den fornødne Grund til en større Bygning. Meningen var, at den i 1829 opførte Bygning skulde nedrives og dens Grund benyttes, men samtidig maatte man have saa meget mere Areal, at ikke alene den nye Bygning knnde blive betydelig større, men tillige, at der nu kunde blive 16 Alens Afstand mellem Bygningen og Bolværket, mod tidligere kun 6 Alen. Det Areal af Dokkens Grund, som Staten i Over­ ensstemmelse hermed erhvervede, fik mod Strandgade en Facade­ længde af 38 Alen 6 Tommer og en Dybde af 38 Alen i Grænselinien lodret paa Facadelinien ind mod den øvrige Del af Dokkens Grund; iøvrigt blev Dokkens Areal, ved en den 31. Oktober 1872 afholdt Auktion, af Staten solgt til Københavns Havnevæsen.

Made with