KjøbenhavnsToldbod

2 1 8

hvorhos bemærkes, at det Fornødne med Hensyn hertil af Krigsmini­ steriet vil blive foranstaltet ved de fremtidige Licitationer saaledes, at ingen Refusion fra Toldvæsenets Side vil være fornøden.« Efter at den nye Havnekontorbygning var færdig og taget i Brug, blev den gamle solgt til Nedbrydning ved en den 29. September 1855 afholdt offentlig Auktion. Salgssummen blev kun 42 Rdlr., for hvilket ringe Beløb Bygningen blev erhvervet af en Stenhuggermester I. H. Krause. I 1867 lejede Toldvæsenet 3 Lokaler i det paa den yderste Ende af »Qvæsthusgades Dampskibsbro« af Havnevæsenet opførte Jern­ skur. I disse Lokaler foretoges bl. a. Eftersynet af Rejsegods, der ankom med Sundskibene, som dengang havde Anlægsplads her paa Kvæsthusbroen, hvis Bolværk iøvrig't optoges af Provinsbaadene; da Antallet af disse sidste var i stadig Stigen, maatte Sundskibene i 1873 forlægges til Gammelholm, men det gavnede dog ikke synderligt, og i 1878 maatte Broen her derfor udvides og forlænges betydeligt. Det omtalte Jernskur blev samtidig nedbrudt for atter at blive opført paa den forlængede Bro’s yderste Del, hvorefter de 3 Lokaler atter blev afgivne til Toldvæsenet. Disse Rum benyttes stadigt af Toldvæsenet (populært har dette Jernskur Navnet »Panseren«). Kvæsthusbroen er senere bleven endnu mere udvidet, og nu har D. f. D. S. udeluk­ kende Brugen af Anlægspladserne her. Imidlertid var Nyhavns Havnekontor bleven et Filialkontor. Efterat den under »Børsen« omtalte nye Bygning paa Gammelholms Grund fra 19. Januar 1873 var taget i Brug af Toldopsynet, flyttedes nemlig Havneoppebørselskontoret der over; Bolværksstrækningen fra Frederiksgades søndre Side og ned til Toldboden blev henlagt under Toldbodens Havnedistrikt, medens den øvrige Del af det egentlige Nyhavns Distrikt tillige med Bolværksstrækningen paa Gammelholm fra Holmens Kirke til Nyhavn dannede et Nyhavns-Gammelholms Havnedistrikt med Hovedkontor paa Gammelhohn og foreløbigt, saa længe der ikke var Broforbindelse over Nyhavn, med et Filialkontor, der bestyredes af en Fuldmægtig, i Havnebygningen i Kvæsthusgade. I Oktober 1879 blev en Del af Bolværksstrækningen paa Larsens Plads« — fra Frederiksgade og til »Blaa Pakhus« — atter henlagt under Nyhavns Distrikt, og fra 1. September 1880 forenedes det sidste Stykke Bolværk — udfor »Blaa« og »Suhrs« Pakhuse — atter med Nyhavns Distrikt som før 1873. Fra dette Tidspunkt var Nyhavn igen et selv­ stændigt Havnedistrikt, som ogsaa Gammelholms Distrikt blev det, og Nyhavns Distrikt havde nu atter sin tidligere Udstrækning, med Undtagelse af Charlottenborg Siden i Nyhavn, der hørte under Gam- melholms Distrikt. Fra 1. April 1881 henlagdes Bolværksstrækningen

Made with