KjøbenhavnsToldbod

21 pagter; han kunde jo næppe finde noget mere bekvemt beliggende Sted til dette Formaal, og der var da ogsaa en Del at passe paa: en For­ ordning af 1660 anordn er, »at Vindebroen oplukkes om Formiddagen imellem 6 og 7 Slet, om Eftermiddagen mellem 12 og 1 Slet. Hvo imidlertid lægger igennem Broen med Skibe af 20 Læsters Drægtig­ hed, betaler til Broens Forpagter af hvert Skiberum en halv Rigs­ daler, og til Broens Opvarter 1 Mark, men af de mindre gives den halve Deel. Vil nogen lægge igennem Broen uden for den bestemte Tid, da giver han en halv Gang meer end sædvanligt. Da den store Bro ikke kan underholdes ved det, som Amagerne give (aarlig 150 Rdlr.), da skal hver Vognmands Vogn give 2 Sk. for Læsset. Paa Broen skal holdes Vagt og Tilsyn. Hvo som jager eller kører haste- lig derover, maa straffes eller pantes for en Rigsort«. Hvad denne Toldbod-Bygning iøvrigt angaar, da hedder det i en Synsforretning af 27. Juli 1635 »et Hus ved Broen kgl. Majestæt har ladet bygge og kaldes Toldboden og er Hans Majestæt afhandlet, som nu tilhører Hans Knip, er noget bebygget og ikke aldeles«, hvilket sidste vel betyder, at ikke Grunden er helt bebygget. I 1641 erhver­ vede Hans Knip kongelig Stadfæstelse paa Købet af dette Hus, hvilket sikkert har været nødvendigt, idet Fru Sidsel Parsberg, der ejede en Grund i Strandstræde (nu Strandgade), mente, at Huset stod paa hen­ des Grund og »Fortov«. Senere købte en tidligere Borgmester Hans Sørensen denne forhenværende Toldbod, og han laa i 1653 i Rets- trætte med Jonas Heinemark om Grunden. Bygningen, der nu kaldtes »Knippenshus«, laa isoleret ved Dæmningen indtil den omkring Aar 1700 blev nedbrudt ved Brogades Anlæg*). Toldbodforretninger i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede. Trods de urolige Tider, der paaførtes Landet ved de mange Krige, som Kristian d. 4de førte, var dog Skibsfarten ikke ringe. I 1615 *) Det skal dog her anføres, at Historikeren, Gehejmearkivar A. D. Jørgensen formener, at Toldboden ». . . . efter en Tid at have været i nuværende Holmens Kirke . . . . senere tilligemed Havnens Bom« — blev flyttet til — »den sydøstlige Side af Holmen« (Slotsholmen); den skulde altsaa efter hans Mening have ligget paa Københavns-Siden af Knippelsbro. Her imod strider dog forskellige Vidnesbyrd, bl. a. foranførte Salgsdokument. Bommen har derimod antageligt været anbragt paa det af A. D. Jørgensen anførte Sted, thi kun dér — og ikke ved Christians- havnssiden — kunde den spærre Adgangen til Havnen; muligt har der ved Bommen været anbragt en Vagtbygning, et Havnekontor i mindre Stil, og det er vel dette, som af J. anføres som Toldbod.