KjøbenhavnsToldbod

41 han afskediget med en Pension af 1200 Rdlr., hvoraf de to Trediedele udrededes af den kgl. Kasse. Han døde 1813, 77 Aar gammel. — Den samme Bygning paa Toldbod vejen blev i 1812 købt af Frederik den 6te og foræret til Fru Dannemand. De første Bygninger, der opførtes paa Toldbodvejen, var imid­ lertid de to helt ude ved Toldboden liggende og paa dennes Grund byggede Beværtningssteder »Brokkensbod« og »Toldbod Vinhus«, der begge blev opførte i Kristian den 5tes Tid. »Brokkensbod«, der blev opført umiddelbart udenfor Toldboden, paa Toldbodvejens nordlige Side, indrettedes i Henhold til en kongelig Bevilling af 18. Marts 1699 af Jens Sørensen Brock, som efter at have været Tjener ved Hoffet, senere var bleven Visitør og Toldbetjent, og som nu blev Værtshusholder. Hans Bevilling lød dog kun paa Ret til at udsælge 01 og dansk Brændevin, »for ikke at præjudicere det andet Værtshus paa Toldboden«, og Stedet skulde efter »Ansøgerens egen Erbydelse« tilfalde Kongen, naar saavel han som hans Hustru og Søn var døde. Dette skete dog ikke; Privilegiet blev 1731 overdraget til Jens Sørensen Brocks umyndige Sønnesøn Jens Brock, der døde i 1780 som Etatsraad og Arkivar i det danske Kancelli, og derefter til dennes Søster Lene, gift med Daniel Valentin Neuhaus. Beværtningen havde sit Navn efter den Familie, som i henved 100 Aar havde den i Besiddelse. Brokkensbod var en lille, graa, en-Etages Bygning med højt Tegltag og Midtgavl, under denne var Indgangsdøren, der var saa lav, at man maatte bukke sig for at komme ind i Helligdommen. Døren førte ind til en kort Gang, fra hvilken man lil begge Sider traadte ind i en to-Fags Stue, med lavtliggende Loft og Stenfliser til Gulv. Vægge og Loft var kalkede, men Røgen fra osende Talgpraase, Tranlamper og Kridtpiber havde i Aarenes Løb farvet dem temmelig sorte. Midt paa Gulvet stod i hver af de to Stuer et smalt, firkantet Bord med Stole omkring, og ved hvert Vindue et lille Bord med en Stol paa hver Side. Møblementets Kulør var mørkebrun, men Farven havde vanskeligt kunnet holde sig overfor de Strømme af 01, Brænde­ vin og Punsch, der under de hyppige Slagsmaal havde udgydt sig over den. I Stuen til venstre for Indgangen fandtes Skænken, bag hvilken Værten havde sit Stade. Saaledes var Interiøret i 1805 (efter J. Davidsen: Det gamle Kongens København) og saaledes har det i Hovedtrækkene ogsaa været før den Tid. Stedet søgtes navnlig af Ma­ troser og Holmens Folk, der her, foruden andre Delikatesser, fik Snapse saa store, som intet andet Sted, undtagen maaske i »Paradiset«, et nærliggende Brændevinsudsalg. Og havde en og anden, efter Ny­ delsen af adskillige af disse Snapse, naaet en vis Salighedstilstand, saa havde han »taget Højden af Brokkenshod«, — et i den Tid meget

Made with