KjøbenhavnsToldbod

51 eller blev Nyhavns Kanal udgravet i Aaret 1673*), hvorved der vand­ tes megen Bolværksplads; men ellers lod Byens gamle Havn — eller Kanalerne, som de allerede den Gang kaldtes — meget tilbage at ønske. 1663 befalede Kongen, at Kanalerne forsvarlig skulde for­ synes med Bolværker, »for at de ikke som nu opfyldes med Sand og anden Urenlighed«. 1674 skrives, at »Stadens gamle Havn eller Revier befindes at være af Urenlighed saa forfyldt, at store Skibe er derved længe siden betaget den skønne Lejlighed, som de tilforn har haft baade udi Ladning og Losning, da Revieren var ren og ndi sin Esse, hvor de fra Slotsholms Bro og langs til og udenfor Bommen udi anselig Masse har kunnet ligge, Staden til mærkelig Gavn, Sirat og Renommé, . . . . hvorimod nu fast intet andet end smaa Skuder og Fartøj, ja næppelig en Pram med sin fulde Last fra Bommen indtil Vejerhuset, og endda besværlig nok undertiden, særdeles ved lavt Vande kan indflyde«. Først 1725 kom man imidlertid saa vidt, at en grundig Oprensning af Havnen blev foretaget; ved denne Lejlighed blev saa Kanalerne om Slotsholmen, Nyhavn, Kanalen bag »Gjethuset« (hvor nu Holmens Kanal findes), Kanalen bag Børsen (nu Slotsholms- gade) samt Hukket ved Kvæsthuset og endelig »det røde Hav« ved Toldboden, alle oprensede. Men længe gavnede en saadan Oprensning dog ikke, thi Havnen forurenedes uophørligt, fordi alle Uhumskheder havde frit Afløb dertil; omkring Aar 1730— 40 var endogsaa Indsejlin­ gen gennem Havneløbet besværlig, idet Sejlløbet ikke kunde passeres af Skibe, der stak over 17%, Fod, ja Orlogsskibene maatte endog lægge tomme ud gennem Bomløbet og forankre ved Kastellet, hvor de da blev forsynede med Skyts og Levnedsmidler. Lige udenfor Toldbodbommen laa yderligere et Vrag, kaldet »den sorte Rytter«, »med kun 2 Fod Vand over sig, farligt for Seiladsen«; dette højst uheldige Forhold blev bedret under Kristian den 6te, som lod ud­ dybe en ny Rende gennem Havnen, og der blev dernæst i hele Hav­ nens Udstrækning, og paa begge dens Sider anbragt Duc d’Alber og Pæle til Brug saavel for Orlogsskibe som for Koffardiskibe. Pælene anbragtes med passende Mellemrum fra Bommen, forbi Flaadens Leje og videre op til Knippelsbro; det kostede meget at holde »Mudder­ møllerne« igang og at istandsætte dem, hvilket skete paa »Wibnrgs Plads«, der laa mellem Toldboden og Tømmerpladserne, lige bag den tidligere omtalte kongelige Savmølle. Den københavnske Hcindel og Skibsfart koncentrerede sig i Mid­ ten af det 18de Aarhundrede væsentligst paa Kristianshavn, end*) Den 19. Oktober 1673 var Kanalen færdig, saaledes at Vandet paa denne Dag

kunde ledes ind i »Gjdden-Løws Canal«; Navnet havde den efter Gyldenløve, der ■ejede det nuværende Charlottenborg. 4 *