KjøbenhavnsToldbod

54 Toldbodplads var slet ikke til endnu; nord for Bommen var Strand­ kanten endnu uberørt, her var kun Kastellets Volde og Grave, lidt inden for Strandbredden. »Vejen til Toldboden« havde sin østligste Del dér hvor nu »Jernporten«s Arkadebygninger findes, og Vejen var tildels en Dæmning, der gik gennem Vand. Men da Renovationen i lang Tid blev ført hertil, blev Terrænet Tid efter anden opfyldt, hvor­ efter Toldbodpladsen fremkom, ligesom der ogsaa blev fyldt op til lidt nord for Bommen. I 1664 udstedtes Befaling om at føre Reno­ vationen her ud for at faa den sumpede Grund opfyldt, men endnu i 1712 var der dog ved Toldboden et saadant Uføre, at Hestene sank i til Bugen. I 1721 blev der ved Toldboden opsat 2 Pæle med en Arm paa hver for at betegne, hvor Renovationen skulde aflæsses. I 1725 klagede Vognmændene over, at det var dem fast umuligt at komme til de anviste Lossepladser, og at de — ved Toldboden — maatte slæbe den ene Hest efter den anden op af Moradser og Dynd. I September Maaned s. A. anmodede Kollegiet Kommandanten Grev Sponneck om at udsætte en Skildvagt Nat og Dag, der kunde forbyde Aflæsning af Urenlighed udenfor de anviste Steder, da »Toldbodens Bro« blev opfyldt ved den daglige Kørsel af alle og enhver med Uren­ lighed, at ikke al Færdsel til Toldboden herefter ganske skulde blive Folk betagen. Borgerskabets Vogne blev derefter tilsagte til at bortføre Skarnet fra Toldbodens Stenbro, hvilket vilde blive 3 til 4 Dages Kørsel for hver Vogn, men flere Borgere nægtede dette, hvorfor de blev idømte Bøder. I Oktober 1725 anmodede Kollegiet desuden Admiral Judicher om at laane det 40 af Fangerne paa Bremerholm til at læsse paa Vognene og dernæst jævne Grunden. Men trods kgl. Forbud og uagtet der blev anvist Lossepladser andetsteds, blev der dog stadigt kørt Renovation til Toldboden og dens nærmeste Omegn. Selv om København dengang var en forholdsvis stor By, maa der dog have hersket en slem Urenlighed, naar man betænker hvilke umaade- lige Arealer der er opfyldte alene med Byens Renovation, og endnu saa sent som i 1762 ser man da ogsaa, at Magistraten ved et kongeligt Reskript bliver opfordret til at sørge for Renlighed i Gaderne, »als das der arme Soldat bei Verrichtung der königliche Dienste nicht über den Enkel in den Kothe gehen soll«. Endnu omkring 1770 førtes der Dagrenovation ud til Toldboden, saavel som til den yderste Ende af St. Anna Plads. Endelig 1779 blev al Tilførsel her stoppet ved en Plakat, der befalede, at al Dagrenovation fremtidig skulde føres ud til Sandgraven paa Nørrefælled; men denne Befaling maa sagtens ikke fuldt ud være bleven efterkommet, thi i 1788 maa det ved en ny Plakat indskærpes, at der ikke maa opfyldes mere ud ad Told­ boden, ligesom det blev befalet, at Ballast ikke maatte udkastes